Billetsalg til guldalder-opera endte i slagsmål og sortbørshandel

Det krævede både mod og feje tricks at få en billet til Københavns opera i begyndelsen af 1800-tallet.

Der blev mast og slået til Søren, når billetsalget gik i gang i Det Kongelige Teater i guldalderens København.

Du har måske prøvet at gå på nettet for at købe en koncertbillet, lige når salget åbner. Der er kø og du bliver måske smidt af undervejs og går glip af billetten.

Det er frustrerende, ja. Men i det mindste er der ikke fysisk slagsmål, og sortbørshandlen er begrænset.

Sådan var det ikke, hvis du skulle have fingre i en operabillet for 200 år siden.

De uheldigste råber højt om hjælp, når de bliver klemt og næsten kvalt.

Tjenestefolk klemt og kvalt i køen før daggry

I guldalderens København skal man stå tidligt op for at få en billet til Det Kongelige Teater.

Efterspørgslen er langt større end udbuddet, især hvis kongen har meldt sin ankomst - teateret er det eneste i byen, og er det kulturelle centrum for alle, der har råd.

Allerede før det bliver lyst, begynder der at samle sig mørke skygger i lygteskæret foran døren til billetkontoret. Mange er karle, piger og læredrenge, der bliver sendt af sted for at skaffe billetter til deres herskab og mestre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det Kongelige Teater som det så ud på Kongens Nytorv i guldalderens København. Bygningen gennemgik flere ombygninger i 17- og 1800-tallet, idntil den blev revet ned og erstattet af det nuværende teater i 1874

Ingen har deres pæne tøj på, for de ved, hvad der skal ske i løbet af de næste timer. Køkultur er ikke københavnernes spidskompetence. Der er skubben og masen i gruppen for at komme tættest på døren.

I frostvejr står der en damp op fra gruppen, der hele tiden ændrer form, og hvor de uheldigste råber højt om hjælp, når de bliver klemt og næsten kvalt.

Det er ikke tilfældigt, at man kalder det tilbagevendende optrin for “myrderiet”.

Billetkøbere banket af sortbørshajer og strissere

Ved daggry bliver det værre endnu. Nu kommer de professionelle billethajer til; granvoksne småkriminelle, der specialiserer sig i at tromle og slå sig vej gennem mængden helt frem til trappen ved døren.

Nu kommer politiet til og uddeler stokkeslag helt tilfældigt i mængden.

Kampen fortsætter, men hajerne – eller “billetsjoverne”, som de bliver kaldt – holder skansen i front.

Nu kommer politiet til og uddeler stokkeslag helt tilfældigt i mængden for at få ro og orden i køen.

Næsten tilfældigt, i hvert fald; billethajerne rører de stort set aldrig, for bestikkelse er hverdag, og hajerne er snu nok til at sørge for en klækkelig nytårsbonus til betjentene.

De, der møder tidligst op, er ofte dem, der ender bagest i køen. Her står man så, dryppende af sved efter kampen, totalt gennemblødt af regnen eller frysende helt ind i marven, alt efter årstiden og vejret.

Alt udsolgt efter 70 ekspeditioner

Et par timer senere åbner billetsalget. Kundeservice og effektiv ekspedition er ukendte begreber, og billetsælgerne bag den lille luge tager det nærmest som en personlig fornærmelse, når man drister sig til at efterspørge deres produkt.

Der går lang tid med hvert billetkøb. Hajerne køber mange billetter hver, og det er tit slut efter kun 60-70 ekspeditioner.

Selvom der var kamp om pladserne i Det Kongelige Teater, var det ikke engang allesammen, der var lige tiltrækkende - og mange steder så rotterne også med. Her er det en såkaldt høkerloge.

Så kommer en kontrollør frem og råber: “Alt er udsolgt”, og alle, der stadig står i køen, må gå slukørede hjem efter de mange timer foran teatret.

Der er naturligt nok mange, der klager over forholdene – ikke mindst over de professionelle billetopkøbere, som senere på dagen sælger morgenens fangst til ublu overpriser.

Betjente bestukket af billethajer

Politimesteren og teaterledelsen forsøger at dæmme op for sortbørshandlen ved at indføre en regel om, at alle, der køber billetter på andres vegne, skal fremvise dokumentation.

De eneste, der slipper for den ydmygende behandling, er naturligvis billethajerne.

Hvis der er mistanke om, at sedlen er falsk, bliver den potentielle synder slæbt over torvet til forhør på politistationen på Charlottenborg.

De eneste, der slipper for den ydmygende behandling, er naturligvis billethajerne, som igen blot bestikker sig til at kunne fortsætte deres indbringende forretning.

Én ting er sikkert; det er blevet en del nemmere at få billet til en aften i operaen i løbet af de sidste par hundrede år.

Hør mere om de utrolige forhold for både sangere, musikere og publikum i Henrik Engelbrechts podcastserie "Opera i guldalderens København".