Hvordan skal jeg lære alle de noder, var Luke Hsus første tanke om Nielsens Violinkoncert.

I aften står Luke Hsu på scenen som solist i Carl Nielsens Violinkoncert. Han har øvet på koncerten i lang tid, men første gang han så noderne til koncerten, var han lige ved at miste modet, fortæller han.

- Første gang jeg så noderne til Carl Nielsens Violinkoncert, blev jeg chokeret, fordi der var så mange toner, siger Luke Hsu, men han lod sig ikke slå ud af koncerten, i stedet bevæbnede han sig med tålmodighed og tog kampen.