Claude Debussy

Få komponister er de sidste 100 år blevet plagieret så meget som Debussy. Manden der gav os drømmene tilbage i musikken.

Claude Debussy var en fransk komponist (© dr)

Født 1862 i Saint-Germain-en-Laye

Død 1918 i Paris

Som ung komponist var Debussy stærkt optaget af Wagners dybsindige og sanselige verden og af russisk musik, der bragte en bølge af eksotisme til Europa. Han dyrkede tidens symbolistiske kunst, hvor virkeligheden var underordnet sjælens indre verden. I sådan en tankegang var gamle akademiske former og konventionelle udtryk ikke til megen gavn.

Pixi

En af den klassiske musiks mest afgørende originaler. I 1890’erne forandrede Debussy for altid musikkens udtryk.

Væk med gamle former, genrer, skalaer, teknikker og musikalske love. Ind med drømme, underbevidstheden og eksotiske lyde.

Gennembrudsværket ”Forspil til En fauns eftermiddag” var en revolution, og Debussy blev sammenlignet med tidens franske malere, impressionisterne, hvad han selv syntes var misvisende.

Hans musik er nemlig ikke tåget og udtværet, men har altid et præcist mål og blev kun skarpere med årene.

Forspil uden efterspil

Med det lille orkesterstykke ”Forspil til En fauns eftermiddag” fra 1894 brød Debussy definitivt med normerne. Musikken er én stor gåde. Et forspil til noget, som vi ikke får at høre. Det samme anelsesfulde dyrker Debussy i sine Præludier for klaver. 24 fritstående stykker, der ikke har titler, men i stedet en symbolsk eftertanke til sidst, for eksempel Den sunkne katedral eller Delfis danserinder.

Nye skalaer

Trods de ofte blide udtryk var Debussys omvæltninger meget drastiske. Han supplerede dur og mol med nye skalaer, især heltoneskalaen, der er spændingsløs og ikke peger nogle steder hen, og den femtonige (pentatone) skala, der har eksotisk virkning. Han skabte statiske flader, der muterer ved hjælp af klangfarver. Orkesterværket La Mer er en tour de force, hvad det angår: En beskrivelse af havets væsen, hvor mennesket faktisk intet har at gøre.

Med en spids humor

Med årene blev Debussy meget interesseret i fransk kulturs særpræg. Hans sidste værker er neoklassiske, ofte med en spids humor, og han udgiver sine noder i design a la 1700-tallet. Impressionist nægtede han at blive kaldt, i stedet foretrak han den nøgterne titel ”Musicien francais” – Fransk musiker.

Drømmene tilbage

Hans mange musikalske opfindelser begyndte at blive efterlignet, allerede mens han levede, og få komponister er de sidste 100 år blevet plagieret så meget som Debussy. Manden der gav os drømmene tilbage i musikken.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Forspil til En fauns eftermiddag
    En musikalsk revolution på ti minutter, der opløser musikkens konventioner. Stykket er et forspil til et digt af Mallarmé, som vi ikke får at høre. Lad underbevidstheden gøre arbejdet.
  • La Mer
    ”Havet” er tre satser for orkester, men udvikler sig ikke som en traditionel symfoni. Havet fortæller om sig selv, i stedet for at komponisten gør det.
  • Præludier
    To hæfter med hver 12 præludier for klaver. Debussy opfinder helt nye klaverteknikker og lader musikken være enkeltstående stemninger, der ikke samler sig til en helhed.