Richard Strauss

Ved siden af Wagner er Strauss den anden store operakomponist i det 20. årh.

Richard Strauss var en tysk komponist. (© dr)

Født 1864 i München

Død 1949 i Garmisch-Partenkirchen

Richard Strauss havde mange ansigter. På fotografier har han imidlertid kun ét. Richard Strauss ældes, men det er det samme sløve, halvtomme blik, han sender ind i evigheden hver eneste gang. Lige dér er det en gåde, at det er det samme menneske, der fik to af verdens allermest makabre enaktsoperaer frem på nodepapiret.

Pixi

Ved siden af Wagner er Richard Strauss den anden store tyske operakomponist og den største i det 20. århundrede.

Han skrev 15 operaer, men måtte også finde sig i at blive kaldt altmodisch.

I dag ser man ham som en af de sidste senromantiske giganter. En af dem, der evnede at lægge sig selv i hver eneste tone inden for næsten alle genrer.

En melodisk begavelse og en mester udi raffinementer af den slags, man ikke længere møder. Og hvor mange har ikke mærket solen stå op, når de hører åbningen af hans store, altfavnende tonedigt ”Also sprach Zarathustra”?

Regulært blodbad

Salome gjorde Strauss verdensberømt fra den ene dag til den anden. Også selv om sopranen nægtede at træde halvnøgen ind på scenen. Hans lidt senere Elektra er formentlig det tætteste, man kommer på et regulært blodbad i operaens verden.

Rosenkavaleren

Måske det hele blev for meget for Strauss. Han vendte i hvert fald grusomhederne ryggen og fortsatte i retning af den ultraklare, uhyrligt velskabte klangkunst, man finder i det vemodsmættede operamesterværk Rosenkavaleren eller i den timelange bjergvandring i En Alpesymfoni, hvor Strauss var opsat på at hylde en ny tid, hvor mennesket bliver sat fri i kraft af sit arbejde, og hvor det er den storslåede natur, der bliver tilbedt i stedet for kirken.

Under tøflen

Den yderst selvbevidste komponist var pudsigt nok under tøflen derhjemme. Han nåede at fejre guldbryllup med sin hustru og undgik bevidst melodrama og skandaler. Måske fordi han havde brug for fred og ro til at gøre det, han tidligt vidste, han var bedst til – skrive musik og passe sit arbejde som dirigent.

Reichmusikkammer 1933

Strauss overlevede to verdenskrige, men udadtil lod han sig ikke mærke med de skiftende politiske vinde, og det var uden indvendinger, at han blev gjort til lederskikkelse for det nazistiske Reichsmusikkammer i 1933 – mens kunstnerkolleger flygtede over hals og hoved. Strauss, derimod, lukkede sig om sin egen verden.

Mød Richard Strauss-nørden Jes Gram, der har 140 indspilninger af ”Vier letzte Lieder”

Mød Richard Strauss-nørden Jes Gram, der har 140 indspilninger af ”Vier letzte Lieder”.

Hvis du kun skal høre tre værker:

  • Also sprach Zarathustra (1896)
    Har man set Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001”, kender man også åbningen på dette fantastisk billedskabende tonedigt, som Strauss skrev stærkt inspireret af Nietzsche. Åbningen er guddommelig. Det fås ikke mere storslået end her.
  • En Alpesymfoni (1915)
    Det sidste af Strauss’ tonedigte beskriver et døgn på et bjerg. Med forpinte højdepunkter, storslåede melodier og et kæmpeorkester, der river og flår i én. En fortælling om det viljestærke menneskes stræbsomme liv.
  • Vier letze Lieder (1946-48)
    Strauss vidste ikke, at sangene skulle blive hans sidste, men sådan gik det. I dag står de fire sange som nogle af de allermest gysende flotte orkestersange. Strauss’ vemodstunge afsked med livet og verden af i går.

P2 LIVE



lige nu
Radioavisen