Genoplev Mahlers 9. med DR SymfoniOrkestret og Fabio Luisi

Symfonien blev Mahlers gribende afsked med livet. Se og hør koncerten her, og mød også DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent Fabio Luisi.

Du kan opleve den fine koncertintroduktion med Rie Kock, som taler både med chefdirigenten Fabio Luisi og med s1. solofagoist Audun Halvorsen.

Koncertintroduktion - Mahlers 9. Symfoni

Og her er koncerten i sin fulde længde

Mahlers 9. Symfoni

Mahlers symfonier er det gennemgående tema for DR SymfoniOrkestret i denne sæson. Det er hudløs, dramatisk og overvældende musik, som kræver et virtuost orkester. Fabio Luisi tiltrådter som chefdirigent ved denne koncert, og begyndte med slutningen: Mahlers sidste fuldførte symfoni, en visionær og dybt gribende afsked med livet.

Mahlers kæmpestore Symfoni nr. 9 blev den sidste symfoni, han fuldendte. Han var syg af dårligt hjerte og panisk ræd for at dø efter sin 9. Symfoni - for sådan var det gået for Beethoven, Schubert, Bruckner og Dvorak!

Gustav Mahler

Hans symfonier skulle være som verdener. De skulle rumme det hele og være altomfattende. Mahler vidste at han skrev musik til fremtiden.

Læs mere om Mahler

Derfor lavede han lidt fiksfakseri med numrene og indskød vokalsymfonien Das Lied von der Erde mellem sine symfonier nr. 8 og 9. Men lige meget hjalp det: Han døde i 1911 efter at have skrevet sin 9. Symfoni, som han ikke selv nåede at høre blive opført.

Symfonien blev altså hans afsked med livet, og afskeden er stærk og gribende. Det er musik fuld til randen af følelser. Både øjeblikkets voldsomme stemninger og nostalgiske tanker om det, der engang var. Men mest gribende er Mahlers måde at skue ud i fremtiden på - det er intenst og dybt bevægende at høre ham sigte mod evigheden.

Se koncerten i sin helhed her på siden - Mahlers 9, symfoni med DR SymfoniOrkestret og den nye chefdirigent Fabio Luisi. Koncerten er optaget 1. september 2016 i Koncerthuset i DR Byen.

P2 LIVE



lige nu
P2 Koncerten

Lise Davidsen på The Proms. Sibelius: Karelia Suite. Luonnotar, efter Kalevala. Grieg: Uddrag fra Peer Gynt. Schumann: Cellokoncert, a-mol. Hindemith: Mathis der Maler. Lise Davidsen, sopran. Alban Gerhardt, cello. BBC's Filharmoniske Orkester. Dirigent: John Storgårds. (Royal Albert Hall, London 10. august). Vært: Celine Haastrup. www.dr.dk/p2koncerten