Mærsks nye mand for bordenden: Denne dirigent er mit store idol

Jim Hagemann Snabe står til at blive den næste, der sætter sig for bordenden hos Mærsk. Hans ledelsesstil er inspireret af klassisk musik.

Ledelsen skal stole på medarbejderne og få dem til at yde selv, lyder noget af filosofien for JIm Hagemann Stabe, der blandt andet er inspireret af dirigenten Benjamin Zander. (© Koren Reyes/ Scanpix)

Selvom Mærsk skifter ud for bordenden, bevarer den store danske virksom noget klassisk i toppen: Den formentlig kommende bestyrelsesformand er nemlig begejstret for klassisk musik, og bruger det også til at forklare sin stil som leder.

- Der er en kategori af dirigenter, der næsten ikke gør noget. Og når det bliver helt perfekt, så gør de ingenting, forklarede han et kursushold i 'high performance leadership', som du kan se i videoen herunder.

- Det handler ikke om hvordan vi får oversat planen til action, men at få skabt en mulighed for at den enkelte sammen med andre fortæller deres historie på en ny måde, er Jim Hagemann Snabes pointe.

Artiklen fortsætter under videoen.

I videoen forklarer han også, at et af hans helt store idoler er den engelske dirigent Benjamin Zander, der er dirigent for de semiprofesionelle Boston Philharmonikere.

Zander er desuden kendt for sine foredrag, hvor han netop lægger vægt på at have tillid til musikerne - og bruger ordet "fascinating" hvis noget er helt, helt galt:

LYT Hør indslag om Jim Hagemann Snabes ledelsesstrategi i P1 Morgen

- Fordi, hvis du bruger det ord meget aktivt i den situation, så åbner din hjerne sig. For at muligvis er der en mulighed i den her katastrofale situation, forklarer Jim Hagemann Snabe.

Herunder kan du se en såkaldt TED-talk med Benjamin Zander og måske blive endnu klogere på Mærsk-bestyrelsens kommende ledelsesstrategier: