Musikfans kritiserer nyt forsøg: Vanvittigt at forstyrre med mobiler til koncerten

DR SymfoniOrkestret tester torsdag aften en ny app, der giver publikum oplysninger undervejs i koncerten. Men det falder ikke i god jord hos alle musikfans.

App'en Wolfgang kan give publikum til koncerter oplysninger om musikken, mens den bliver spillet. Det skal gøre det nemmere for publikum at følge med og forstå musikken - men det er ikke alle, der er lige begejstrede. (© (c) DR)

Før du læser, så svar lige på, hvad du synes:

Normalt skal mobiltelefoner lægges væk til koncerter - men i DRs koncertsal må publikum gerne bruge dem torsdag aften.

Her bliver app'en Wolfgang nemlig testet. Den giver information og fakta om musikken undervejs i koncerten, så man kan følge med i de lange symfonier og få hjælp til at forstå musikken.

Allerede på forhånd har app-eksperimentet allerede på forhånd skabt debat på DR SymfoniOrkestret og DR Koncerthusets facebook-sider, hvor flere kritiserer app'en med kommentarer som "Svaret er nej!" og "Vorherre bevare mig vel".

-Fuldstændigt vanvittigt

Live-koncerten skal være 100 % i fokus ellers mister musikken sin umiddelbarhed!

kim reich

- Det er fuldstændig vanvittigt, at DR opfordrer folk til at sidde med en smartphone i hånden, mens andre koncertsale og teatre har problemer med at få dem ud af salene. Og så er det hensynsløst overfor os, der føler os generet over at folk sidder og roder med deres smartphone, skriver Poul Bjerregaard og truer ligefrem med at blive væk fra koncerten med Mahlers 6. symfoni, som han ellers har billet til.

Koncertgængeren Laila Zätterlöf Christiansen er derimod positiv overfor den nye app:

- Der er nogen som sover, mange som nyder, flere som gerne vil vide mere og kan tåle begge dele og alligevel nyde. Jeg er ikke med til dette forsøg, men det er jo frivilligt, skriver hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

To skærmbilleder fra Wolfgang, der i aften kan guide koncertgængerne gennem Mahlers 6. symfoni.

Mørk skærm og hvid skrift

Wolfgang-app'en er udviklet i Holland, hvor flere orkestre og koncertsale har taget den i brug. App'en viser beskeder i et roligt tempo, på en mørk skærm med hvid skrift og uden hverken lyd eller vibration.

Men alligevel er flere musik-elskere kritiske over, at mobilen overhovedet skal være fremme: Det forstyrrer både sidemanden og app-brugeren selv, mener de:

Der er nogen som sover, mange som nyder, flere som gerne vil vide mere og kan tåle begge dele

Laila Z. Christiansen

- Tror bare ikke, at de kommer til at nyde en Mahler symfoni, fordi de vil have for travlt ved at kigge på deres telefoner i stedet for at lytte [..]. Man skal slukke for tankerne og hengive sig følelserne, skriver Sabine Bretschneider Jochumsen.

Publikum har allerede mobilen fremme

Hos DR Ensembler understreger digitale chef Klaus Ib Jørgensen, at Wolfgang foreløbig kun bliver testet - netop for at se hvordan publikum reagerer på teknologien.

Han henviser til, at danske Opera Hedeland i flere år har brugt en lignende teknologi - uden store protester. Og mobiltelefonen er i forvejen fremme i koncertsalen, siger Klaus Ib Jørgensen:

Jeg vil foreslå at man udnævner et begrænset område i koncertsalen til "digitalt område"

Pernille Alstrup

- Det sker nogen gange at folk sidder med en mobil under koncerterne allerede. Enten for at tjekke nogle ting, når de har en ledig stund, for at fotografere eller noget helt tredje.

- Hvis der er nogen der føler sig forstyrret, så henvender man sig til sidemanden og beder ham pakke den væk. Folk finder ud af det, siger Klaus Ib Jørgensen.

På Facebook har Pernille Alstrup et konstruktivt forslag til de stridende musikelskere:

- Jeg vil foreslå at man udnævner et begrænset område i koncertsalen til "digitalt område" . Vi, der bare gerne vil til koncert kan så undgå at købe billet der!

Hvad synes du nu?