- Man startede jo ikke på balletskolen, da man var 6-7 år gammel, med en drøm om at stå allerbagerst i ’Svanesøen’.

- Man blev balletdanser, fordi man gerne ville være svaneprinsesse.

Sådan siger 25-årige Emma Håkansson, der er korpsdanser på Det Kongelige Teater.

Hun er en af seks balletdansere, som DR3 har fulgt gennem et halvt år præget af hård konkurrence, disciplin, store drømme og svære nederlag.

Ja, der er hård konkurrence, men det er der jo også i så mange andre brancher

Nikolaj Hübbe, balletmester

Balletmester på Det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe, medvirker også i dokumentaren ’I forreste række’.

Og han kan godt genkende den hårde konkurrence, der præger miljøet på Det Kongelige Teaters elevskole og i årene efter.

- Ja, der er hård konkurrence, men det er der jo også i så mange andre brancher, siger han.

TV Se første afsnit af 'I forreste række' på DR TV

- Hvis man er på et advokatkontor, og det ikke er Bruun & Hjejle, der får sagen, så er det sgu nok Kromann. Og hvis det ikke er den ene køreskole, der tager alle eleverne, er det sgu nok den anden.

Når der i ballettens verden er så optegnet et konkurrencebillede, skyldes det ifølge Hübbe, at karrieren for en balletdanser er så forholdsvist kort. På Det Kongelige Teater går folk som regel på pension som 40-årige.

- Som danser, hvor man måske har de her 20-25 år, skal man presse citronen til det yderste for at få sine drømme ført ud i livet, siger balletmesteren.

Hør korpsdanser Emma Håkansson fortælle om hierarkiet på Det Kongelige Teater.

I programmet ’I forreste række’ er der flere dansere, der misunder de andre dansere deres evne til at løfte benet højere eller dreje flere piruetter.

Og det er naturligt, at danserne sammenligner sig med de andre, som de står ved siden af i spejlet dag ud og ind, siger Hübbe, der ser mange fordele i at gå på arbejde med mange ambitiøse talenter.

- Man bliver inspireret og får hjernevindingsføde ved at være sammen med andre talenter, siger han.

Men, understreger han:

- Den danser, der hurtigt finder ud af, hvordan man konkurrerer med sit eget spejlbillede frem for de andres, får en fjer i hatten. Du skal tage stilling til dig selv og dit eget spejlbillede, så du kan blive bedre end dig selv.

Svært at motivere sig på bagerste række

For Emma Håkansson, der optræder i programmet, kan det være svært at holde motivationen oppe, hvis man står allerbagerst på scenen, mens ’en anden pige får den flotte tutu, den smukke krone og diadem’.

- Og man står bare deromme bagved og sveder for 25. gang. Er der overhovedet nogen, der kan se mig?

- Og så siger ens mor: ’Du var rigtig god, skat. Stod du ovre til højre?’ ’Nej, mor! Jeg har stået ovre til venstre i halvanden time!’

Man står bare deromme bagved og sveder for 25. gang. Er der overhovedet nogen, der kan se mig?

Emma Håkansson, balletdanser

Den frustration kan Nikolaj Hübbe sagtens forstå. Men han opfordrer samtidigt danserne til at se hinanden som medspillere – og ikke modspillere, der står i vejen for, at man selv kan danse i forreste række.

- Man skal tænke på helheden. Vi hugger ikke sten hver især, vi bygger en katedral sammen. Selvfølgelig kan vi blive lidt selvoptagede, fordi vi står og glor os selv i spejlet hele dagen, men vi gør det med det credo, at vi er en del af et univers. Vi laver teater sammen.

Nikolaj Hübbe ser ikke nogen ulemper i den hårde konkurrence.

- Men når man har et realistisk selvbillede, tror jeg, at det er lettere. De dansere, der går rundt hele livet og tænker, at de var blevet svaneprinsesse, hvis hende der ikke lige havde været i vejen, eller de havde haft en anden balletmester, render sig mange staver i livet.

Nikolaj Hübbe, der siden 2008 har været balletmester på Det Kongelige Teater, har også selv været balletdanser. Han startede som 10-årig, blev i 1986 korpsdanser ved Den Kongelige Ballet - fra 88 som solodanser. Blev balletdanser ved New York City Ballet i 1992. Her ses han under en prøve med Silja Schandorff i 2001. (Foto: Linda Kastrup © sCANPIX)

Som balletmester består hans job, udover at undervise balletdansere, i at give dem klar besked, hvis ikke han finder plads til dem i sit kompagni på Det Kongelige Teater. Det har Emma Håkansson prøvet, da hun var 17-18 år, fortæller hun i DR3-programmet.

- Han sagde: ’Emma, du får ikke en kontrakt. Jeg ser dig ikke som balletdanser i mit kompagni. Det er ikke, fordi der er noget galt med dig. Du passer bare ikke ind i min vision’.

Nikolaj Hübbe bekræfter, at det var nogenlunde sådan, at ordene faldt for cirka syv år siden, hvor de tog meget hårdt på den unge, håbefulde danserinde.

- Det er sindssygt hårdt at have brugt hele din barndom og alle dine ungdomsår, og så er det bare gulvtæppet, der bliver revet væk under dig, siger Emma Håkansson i programmet.

- Jeg mente ikke, at hun var stærk nok, siger Nikolaj Hübbe i dag.

- Emma og hendes lærer kiggede ondt på mig, og så så jeg hende til eksamen et halvt år efter. Hold da kæft, what happened?! Hun havde arbejdet som en hest, udviklet sig fuldstændigt vanvittigt og fået en virkelig fin teknik. Den indsats var jeg simpelthen nødt til at belønne, og hun fik en plads alligevel.

Men sådan går det ikke hver gang.

Hübbe: Jeg er et totunget monster

Nogle knækker, når de som cirka 18-årige – efter at have danset hele barndommen samt færdiggjort den treårige aspirantuddannelse – får besked om, at der ikke er plads til dem. End ikke i bagerste række.

- Det er sgu ikke rart at sidde med et ungt menneske, der bryder fuldstændig hulkende sammen. På den anden side er jeg også nødt til at sige, når det ikke kan blive. Jeg er et underligt totunget monster i den gerning, og det er ikke sjovt. Efter sådan en dag går man hjem og tænker: Fy for fanden, et lortejob.

Hør Emma Håkansson fortælle om at blive valgt fra af Nikolaj Hübbe.

Nogle af de elever, Hübbe ikke har valgt at bruge i sit kompagni, har siden brugt deres uddannelse på anden vis. Nogle er taget til udlandet for at danse, andre er gået over til pantomimen, musicals, tv eller blevet skuespillere. Balletmesteren har også haft to elever, der har fået stor succes som fitnessinstruktører.

Både skolen og Det Kongelige Teater forbereder også deres elever på, at der er en chance for at blive kasseret.

- Chancen for ikke at blive svaneprinsesse er større end for at blive det. Du bliver ikke lovet den skat, der er for enden af regnbuen, siger Nikolaj Hübbe.

Og minder om, at det trods alt er frivilligt at være balletdanser.

Chancen for ikke at blive svaneprinsesse er større end for at blive det. Du bliver ikke lovet den skat, der er for enden af regnbuen

Nikolaj Hübbe, balletmester

- Vi har på intet tidspunkt holdt dem en kugle for panden og sagt, at de skal. Enten er det deres egen drøm, eller også er det mors og fars. Vi stemmer ikke dørklokker. Vi holder en audition, og så kommer dem, der er interesseret. Og så må vi også sige, når vi ikke syntes, at det skal være dem og balletdanseriet.

Hvilken psyke kræver det at være en god balletdanser?

- Det kræver en disciplinær psyke, for i morgen er der atter en dag, hvor du skal ind og forfine dit talent. Det kan jo være røvsvært at holde sig motiveret, hvis man ikke synes, at man bliver tilgodeset. Men man skal gøre det så godt man kan, uanset hvor på scenen man står.

’I Forreste Række’ har premiere på DR3 i aften klokken 21. Afsnittene vil også løbende blive tilgængelige på DR TV.

Ballethierarki

  • En balletmester er den person, der træner et balletkompagnis dansere. Nikolaj Hübbe har været balletmester på Det Kongelige Teater siden 2008. Her opererer man med disse type dansere:
  • Balletbørn: Elever på Det Kongelige Teaters balletskole bliver undervist i ballet og følger samtidig en almindelig folkeskole. Medvirker i visse forestillinger.
  • Aspiranter: Når eleverne er færdige med 9. klasse, kan de tage et treårigt aspirantprogram, der samtidig med balletten indbringer dem en HF.
  • Korpsdansere: De udgør størstedelen af kompagniet. Har ofte flere roller i samme ballet.
  • Solister: Korpsdansere, der udmærker sig, udnævnes til solister.
  • Solodansere: Øverste trin på karrierestigen. Danser hovedpartierne i en ballet.
  • Karakterdansere: Roller til dansere, der er over 40 og dermed gået på pension. Ofte vigtige for historien men ikke deciderede danseroller.

Kilde: Det Kongelige Teater

P2 LIVE



lige nu
P2 Guldkoncerten

Klassiske legender: Mstislav Rostropovitj - Cellist over alle grænser. I august 1968 stod cellisten Mstislav Rostropovitj (1927-2007) på scenen ved The Proms i London samtidig med, at sovjetiske tanks rullede ind over grænsen til Tjekkoslovakiet. Indenfor var publikum ellevilde, udenfor var der demonstrationer. Mstislav Rostropovitj var en af de 20. århundredes mest indflydelsesrige cellister, en inspiration for generationer af musikere og tidens komponister. Men hans ukuelige tro på menneskerettigheder og støtte til opponenter førte til tiltagende chikane fra det sovjetiske styre, og i 1974 valgte Rostropovitj endegyldigt side og emigrerede til USA. Her som solist i: Dvorák: Cellokoncert. USSR's Symfoniorkester. Dirigent: Jevgenij Svetlanov. (London 1968). Prokofjev: Sinfonia Concertante. Moskva Filharmonikerne. Dirigent: Kiril Kondrasjin. (Moskva 1972). Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1. USSR's Symfoniorkester. Dirigent: Gennadij Roshdestvenskij. (Rusland 1961). Vært: Esben Tange. www.dr.dk/p2koncerten