Tre Reumert priser, 150.000 solgte billetter og forlænget spilleperiode august måned i København.

Der kan ikke herske tvivl om, at Fredericia Teaters musicalopsætning af Disney-klassikeren 'Klokkeren fra Notre Dame' har været en succes denne sommer.

Og hvis de hundredetusinde publikummer, der har set 'Klokkeren', vil se mere, så byder den kommende sæson på musicals som 'Annie Get Your Gun', 'Chess', 'The Sound of Music', 'Les Miserables', 'Cabaret', danmarkspremiere på 'The Book of Mormon' og en helt ny musical over Susanne Bier-filmen 'Efter Brylluppet'.

Top 50 Musical

dr.dk/klassisk og P2 sætter i efteråret fokus på musicalgenren - og vi finder frem til danskernes ultimative Top 50 over musicalmusik.

Du kan afgive din stemme og motivation på dr.dk/top50 fra nu og frem til 15. september.

Samtidig får musical-produktionsselskabet The One and Only Company efter mere end 10 år med forestillinger som 'Den Eneste Ene i Tivoli' og 'Elsk mig i nat' på Østre Gasværk nu sit eget sted: Falconer Salen i København.

Salen bliver ombygget til det, som direktør Jesper Winge-Leisner kalder "Danmarks største musicalteater" med plads til mere end 2.000 gæster.

Direktøren er ikke bekymret for, om der er nok publikum til at klappe sæderne ned.

- Vi ved, at der er er plads til os. Vi har solgt langt over en million musicalbilletter gennem de sidste 10 år, og vi har et stort og trofast publikum, som kommer og ser de ting, vi laver, fortæller Jesper Winge-Leisner.

Musicals var en pengemaskine

Men selvom musical-maskinen kører for fuld skrue, så er der ingenlunde tale om masseproduktion, hvor kvaliteten falder.

Vi er i en periode, hvor musical gerne vil betragtes som en ligeværdig teatergenre.

michael eigtved

Tværtimod handler dansk musical i 2017 om mere end at sælge billetter. Der ligger store ambitioner bag musicals i dag, på en anden måde, end man har set tidligere, siger Michael Eigtved, der er lektor i teater- og performancestudier på KU:

- Vi er i en periode, hvor musical gerne vil betragtes som en ligeværdig teatergenre, siger han.

- Før satte teatrene tit musicals på, fordi man vidste det trak mange mennesker, men man havde egentlig ikke nogen kunstneriske ambitioner på vegne af den musical, som man satte op. Mange af de store teatre betragtede musicals som en slags pengemaskine.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bruno Wintzell som Jesus i musicalen Jesus Christ Superstar i København 1972. Dengang blev musicals ikke taget lige så seriøst som i dag - slet ikke af anmelderne, mener musical-eksperten Michael Eigtved. (Foto: Bjarne Luthcke)

Ifølge Michael Eigtved har det ændret sig over de sidste 20-30 år, så teatrene i dag tager musicals mere alvorligt.

- Der bliver i højere grad bliver lagt mærke til, at musicals ikke bare er en billigere udgave af operaen eller et ringere skuespil. Musicals kombination af fortælling og populærmusik kan noget særligt, som andre teatergenrer ikke kan.

Jeg synes ikke, der er noget skadeligt i at minde sine medmennesker om grundlæggende ordentlige værdier

søren møller, fredericia teater

Da DR talte med Fredericia Teaters succesfulde direktør Søren Møller sidste efterår, havde han netop også andre ambitioner end bare at tjene penge på de store shows. For kombinationen af musik og live-performance kan påvirke folk.

- Ikke at vi forsøger, at få folk til at mene noget bestemt. Men jeg synes ikke, der er noget skadeligt i at minde sine medmennesker om grundlæggende ordentlige værdier som medmenneskelighed og rummelighed. Det optager mig meget at gøre en forskel der, sagde teaterchefen.

Fredericia Teater har de senere år haft stor succes med opsætningen af Disney-musicals, og har næste år verdenspremiere på musical-versionen af filmen 'The Prince of Egypt'.

- Det har været et langt og sejt træk for genrens berettigelse i Danmark. Men nu kan vi indgå på lige fod med resten af verden, og der er jo ikke noget, der forhindrer os i at lave lige så gode musicals som i hvilket som helst andet sted i verden, har teaterchef Søren Møller tidligere sagt om teatrets succes.

Musicals blev sammenlignet med Mozart

Et af de områder, hvor man især kan se, at musicals i dag bliver taget mere seriøst, er anmeldelserne, siger Michal Eigtved. Han mener, at der tidligere særligt i morgenaviserne var en tendens til at score billige point på at skrive meget hårde anmeldelser om musicals.

Man sammenlignede med Mozart, og så er det klart, at musicalen på nogle områder kommer til kort.

michael eigtved

- Deres læsere var ikke de samme, som så musical. Derfor blev det på en måde lidt ufarligt at fyre den af og lave nogle skarpe og akademiserede anmeldelser af det her musical, som pøblen godt gad, fortæller han.

For ligesom meget andet populærkultur, blev musicalen blev holdt op mod de klassiske genrer.

- Man vurderede og sammenlignede musicals med Mozart, og så er det klart, at musicalen på nogle områder kommer til kort. Men måske er det også den forkerte sammenligning, siger lektoren.

Artiklen fortsætter nedenfor.

Michael Eigtved fremhæver et eksempel på en anmeldelse af Jesus Christ Superstar, da den blev opsat i 1972 på Falkoner Centret:

- Det var en svensker (Bruno Wintzell, red.), der sang rollen som Jesus, og der gjorde anmeldere blandt andet grin med, at ordet jo ikke kunne blive til kød, når vi ikke kunne forstå ordene.

- Hvis nu man gik ind og så en opera og man ikke kunne forstå, hvad de sagde, så ville det jo aldrig blive et issue i en anmeldelse, så ville man bare konstatere, at man havde favoriseret klangen, fortæller Michael Eigtved.

Men nu er der ifølge lektoren sket den bevægelse, at både det offentlige system og publikum er begyndt at gå ind til musicals på genrens egne præmisser.

Mange i vores publikum har aldrig været i et teater før. Men hos os ved de, at de får store, fællesskabsorienterede liveoplevelser

jesper winge-leisner

- Man siger i højere grad: Er det her en god musical, eller er det en dårlig musical? Ikke, om det er ligeså godt som Shakespeare, for det er ikke Shakespeare. Men hvis man skal se musical, hvordan skal den så være skruet sammen, hvis det skal være en god musical?

Stort udbud styrker kvaliteten

Anerkendelsen af musicals hænger i høj grad sammen med den stigende kvalitet. Og det mener Michael Eigtved især skyldes, at der er teatre, der har holdt et konstant niveau på den danske musicalscene:

- Gladsaxe Teater var stort i 90’erne, så var det Østre Gasværk i en tid, og det Kongelige Teater satte blandt andet My Fair Lady op, men under hele perioden har Aarhus Teater, Aalborg Teater og særligt Det Ny Teater holdt musicalfanen højt, fortæller Michael Eigtved.

Artiklen fortsætter under billedet.

Broadway-musicalsuccesen "The Producers" blev opført på Det Ny Teater i 2005. Blandt de 80 medvirkende var Preben Kristensen, Ole Thestrup- og Steen Springborg som Hitler. (Foto: Kristian Brasen)

I over 20 sæsoner har teaterchefen på Det Ny Teater, Niels-Bo Valbro, opsat musicals, og ifølge Michael Eigtved har meget af det været Europa- eller Danmarkspremiere:

- Så han har været med til at holde fast i musicalbølgen og insistere på, at det er en genre, der er værd at tage alvorligt. Og at man godt kan lave det ordentligt.

Direktør i The One and Only Company, Jesper Winge-Leisner, mener også, at musicalen bliver styrket af det store udbud.

Fredericia Teater specialiserer sig eksempelvis i at lave musicals baseret på Disney-klassikere og originalproduktioner. Det Ny Teater ligger ifølge Winge-Leisner tæt på den britiske musicalscene West End.

Og hans eget The One and Only Company har også sin egen berettigelse: Nemlig at få musicals fra lærred til scene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Saturday Night Fever: Amalie Dollerup og Silas Holst (der også er vært på P2-programmet 'The Sound of Musical') i discokuglens skær. (Foto: The One and Only Company)

- Saturday Night Fever, Grease og Dirty Dancing. Det næste, vi laver, er Flashdance. Vi sætter ting på scenen, som har en stor attraktionsværdi, og som folk har en kærlighed til i forvejen. Det er skønt at give folk noget, de kender, og så give dem en ny oplevelse af det.

For selvom man måske har set John Travolta og Olivia Newton-John synge og danse 'You’re the one that I want' i Grease-filmen, er det ifølge Jesper Winge-Leisner en ny oplevelse at være til stede sammen med andre mennesker i det rum, som teatret har:

- Du sidder der og får en genoplevelse af det, der sker. Mange i vores publikum har aldrig været i et teater før. Men hos os ved de, at de får store, fællesskabsorienterede liveoplevelser.