QUIZ: Test din viden om violinen

Du har hørt den utallige gange, men hvad ved du egentlig om violinen – et af de mest benyttede instrumenter i den klassiske verden? Test dig selv og bliv klogere.

Buen på de fire violinstrenge kan få musikken til at danse uendeligt let på tå. Den kan også få musikken til at stå svimlende saftspændt. Eller gøre musikken hysterisk skrigende, så man næsten får et chok. Det fås ikke mere temperamentsfuldt end med en violin.

Violinen er imidlertid ikke et instrument, man bare giver sig til at spille på. Man skal have øvet sig for overhovedet at få den til lyde godt. Ellers kan den let komme til at lyde som en kat, der bliver trukket i halen. Mange kaster sig heldigvis stadig ud i violinspillet. Og Suzuki-metoden gør det hver dag lettere for børn at nærme sig violinen simpelthen ved at lytte og efterligne.

Torsdagskoncerten byder denne gang på violinmusik skrevet af en mand, der både blev set som ladies man og Den Onde selv: Nicoló Paganini. En af de første store violinvirtuoser og en musiker, der formentlig led af et syndrom, der fik ham til at ligne en dæmon: unaturligt lange lemmer og et aflangt ansigt i stil med Akhnaton og andre faraoer. Et syndrom, der dog også kom Paganini til gode. Hans ekstraordinære stræk i venstrehånd er for eksempel legendarisk.

Hør torsdagskoncerten i P2 her

Her kan du foreløbig teste din viden og måske blive lidt klogere på violinen.