Slovenien slog Danmark i det første Eurovision for kor

Ni kor dystede i aften om at blive det bedste amatørkor, og det blev altså Slovenien, der gik hjem med sejren.

Og vinderen er... Slovenien!

Således led det for kort tid siden, da vinderen af Eurovosion Choir of the Year blev fundet i den lettiske hovedstad Riga, hvor vinderen blev det slovenske pigekor Carmen Manet.

Det var første gang nogensinde, at der i år blev holdt Eurovision Choir of the Year, der - som navnet antyder, er i familie med Eurovision Song Contest.

Her er det dog i stedet Europas bedste amatørkor, der skal konkurrere om titlen om at blive årets bedste Eurovision-kor.

Det er det europæiske tv-samarbejde EBU (European Broadcasting Union), der har lanceret den nye sangkonkurrence.

Hør en del af det slovenske bidrag i videoen øverst i artiklen.

Uvist om det konkurrencen holdes igen

Udover Slovenien deltog Danmark, Østrig, Belgien, Estland, Tyskland, Letland, Ungarn og Wales. Der er ikke hverken anden-, eller tredjeplads i konkurrencen, men kun en vinder.

Akademisk Kor Århus bød på sangene ’I Seraillets Have’ med tekst af J. P. Jacobsen og musik af Wilhelm Stenhammar samt 'Lullaby' med musik af Per Nørgård og tekst af Adolph Wölfli.

Det danske kor fik ros af dommerne, men det blev altså ikke til en sejr i denne omgang.

Der er endnu ikke taget stilling til, om Eurovision Choir of the Year skal holdes hvert år. Det tager EBU stilling til efter aftenens konkurrence.

Læs mere om, hvordan konkurrencen forløb på dr.dk/klassisk i morgen, hvor du også kan høre det danske bidrag.

P2 LIVE



lige nu
Det´ dansk

Vi fejrer Fini Henriques 150 års fødselsdag. Musik af danske komponister eller spillet af danske musikere. Sådan lyder det på cd og i koncertsale. Vært: Eskild Winding. www.dr.dk/p2 (Genudsendelse fra 12.15).