STEM Hvad er den bedste musicalsang?

Det er dig, der bestemmer, hvad er er med på listen, når vi sammensætter Top 50 af musical-musik!

Fra øsende regn til sol over alperne - og fra ballet i Paris over cabaret i Berlin til horrorshow i Transsylvanien. Musicals byder på masser af fantastisk musik - nu er det på tide af nominere din personlige favorit! (Foto: GAB Archive/ Michael Ochs Archive / Katrine Emilie Andersen/ Silver Screen Collection / Getty Images)

Musicals har gennem 90 år erobret vores hjerter og hjerner med fængende melodier, fængslende fortællinger og dansetrin fra drømmeland.

Men hvilke sange og numre er de allerbedste?

Det kan du og alle andre danskere nu være med til at bestemme, når dr.dk/klassisk og P2 sammensætter Top 50 Musical.

Skriv din egen favorit herunder. Det er dig, der bestemmer, hvad der er det bedste - og hvorfor! Vi tæller bare jeres favoritter op og afslører jeres Top 50 når afstemningen slutter 15. september.

Du skal skrive:

  • Titlen på sangen/kompositionen og hvilken musical, den stammer fra
  • Din motivation: Hvorfor er det den allerbedste musicalmusik for dig?
  • Fortæl os også, hvis du har en favoritudgave af nummeret!

Afstemningen virker desværre ikke direkte i DR Nyheders app. Hvis du ikke ser kommentar-feltet, så klik her.