Poulenc: Klaverkoncerter

Der er parisisk charme og cafémelodier i klavermusikken af Francis Poulenc

Louis Lortie og Hélène Merrcier

Playliste:

Poulenc: Dobbeltkoncert d-mol op 61 / 2. sats/akt - Larghetto

Poulenc: L'Embarquement pour Cythère op 150

Poulenc: Klaverkoncert op 146 / 1. sats/akt - Allegretto

Drillesyg Poulenc som på en parisisk café

Få komponister har en så genkendelig stil som franskmanden Francis Poulenc. Hans musik er på én gang drillesyg, kærlig og melankolsk. Han holder Mozart i den ene hånd og har en cigaret i den anden, og musikkens mange melodier lyder som nogen, han har opsnappet på en parisisk café.

På Ugens Album kan du høre hans værker for klaver og orkester samt nogle skønne stykker for to pianister.

En souvenir fra Paris

Poulenc beskrev sin Klaverkoncert fra 1949 som ”en let koncert, en slags souvenir fra Paris”. Han var selv solist, da koncerten blev uropført. Men måske kom den lidt sent i hans karriere, for Klaverkoncerten lyder meget som den frivole musik, han skrev som ung mand i de brølende 1920’ere. Poulenc beholdt hele livet en stor kærlighed til underholdningsmusikken fra varietéer og restaurationer, og det er helt passende, at et af førstesatsens temaer lyder som ”Alene med en yndig pige” fra Kai Normann Andersens musical ”Mød mig på Cassiopeia”.

Spejlbillede af Mozart

Dobbeltkoncerten for to klaverer er et godt eksempel på Poulencs humørsvingninger mellem pjank og tristesse. I andensatsen citerer han Mozart, både Elvira Madigan-koncerten og Klaverkoncert nr. 26, ”Kroningskoncerten”. Citaterne er en drøm om en tabt fortid, men også en ironisk hilsen til uopnåelige Mozart, hvis spaltede karakter Poulenc sikkert kunne genkende i sig selv. Det er et af hans allerbedste og mest karakteristiske værker.

UGENS ALBUM UGE 11

Poulenc: Klaverkoncerter

Louis Lortie & Hélène Mercier, klaver

BBC Filharmonikerne. Dirigent: Edward Gardner

Chandos CHAN 10875

Pardans ved klaveret

De to canadiske solister Louis Lortie og Hélène Merrcier er gift med hinanden, og samspillet tyder bestemt på et harmonisk ægteskab… De er fuldstændigt koordinerede i den hvasse, lynhurtige Sonate for to klaverer, og de lyder som et dansepar, når Poulenc i andre af stykkerne bryder ud i vals. Om de også følger Poulencs anvisninger for det sørgmodige stykke Elegi vides ikke – han foreslog, at man skulle spille det med en cigar i munden og et glas cognac på klaveret. Men det lyder sådan. Førsteklasses melankoli med stor charme.