Respighi: Antiche Danze ed Arie

Respighis arrangementer var nogle af de første skridt i genopdagelsen af den gamle barokmusik.

Münchner Philharmoniker. (Foto: Presse MP © Presse MP)

Playliste

Antikke arier og danse Suite nr 1 P 109 / 3. sats/akt - Villanella

Antikke arier og danse Suite nr 2 P 138 / 4. sats/akt - Bergamasca

Antikke arier og danse Suite nr 3 P 172 / 2. sats/akt - Arie di corte

Oversigt over de tre suiters indhold

På Ugens Album kan du høre italienske melodier fra renæssancen og barokken, arrangeret for orkester af Respighi. Hans arrangementer er lavet i mellemkrigstiden og var nogle af de første skridt i genopdagelsen af den gamle barokmusik.

Læs mere om albummet her.

UGENS ALBUM UGE 6

Respighi: Antiche Danze ed Arie

Münchens Radiosymfoniorkester

Dirigent: Henry Raudales

CPO 777 233-2

Stolt italiensk kulturarv

I årene efter 1. Verdenskrig var den italienske komponist Respighi en af dem, der genopdagede barokmusikken. Den havde ligget hengemt i flere hundreder år, og nu blev den genfundet af patriotiske italienere som en del af nationens stolte fortid.

Blandt Respighis arkivfund var en samling gamle stykker for lut – et instrument, der var gået ud af brug for længst. Dem genoplivede han ved at omarrangere de gamle lutstykker, så de kunne spilles af et almindeligt orkester.

Med tidstypisk overmaling

Respighi gav musikken et tidstypisk overmaling, så lutstykkerne blev til farverig og facetteret orkestermusik. Materialet greb ham i høj grad. Han lavede sin første suite med ”Gamle danse og sange” i 1917, en til i 1923 og en tredje suite i 1932. De er arrangeret med rund hånd, og i hver suite er musik af forskellige komponister blandet sammen.

I orkesterudgaverne flirter Respighi med fortiden uden at lave efterligninger. Det samme gør han på albummets bonus, suiten Gli Ucelli (”Fuglene”), der består af barokmusik fra flere europæiske lande. Han var en genial instrumentator.

Biografi på dirigenten Henry Raudales

Hurtigt og sprødt

De sidste årtier har vi fået en meget grundigere indsigt i barokmusikken, end man havde på Respighis tid. På Ugens Album spiller Münchens Radiosymfoniorkester derfor hans suiter i hvad man kan kalde 2016-barokstil: Hurtige tempi, sprøde klange og en smittende rytmisk energi. Sådan spillede man ikke ”barokmusik” på Respighis tid, men i moderne ører gør det hans arrangementer endnu dejligere og sjovere. Den gamle musik får nyt liv – igen!