Fotovinder: Et godt foto sætter tanker i gang

Mogens Bjergby fra Allerød har taget månedens foto i fotokonkurrencen Det Ser Du Ikke I Byen.

Mogens Bjergby har taget månedens vinderfoto i fotokonkurrencen Det Ser Du Ikke I Byen. Hans vinderfoto skal nu udstilles i Rundetårn. (Foto: Mogens Bjergby)

Siden sommeren 2015 har DR Kunstklub indsamlet fotos til fotoprojektet Det Ser Du Ikke I Byen. Der er foreløbig indsendt over 7000 fotos og det hele ender op med udstilling i Rundetårn i juni under Copenhagen Photo Festival.

#DetSerDuIkkeIByen

Vi er på jagt efter de bedste fotos, der passer under temaet Det Ser Du Ikke I Byen.

Undervejs kåres der månedlige vinderfotos, og projektet afsluttes med en udstilling i Rundetårn i juni måned 2016.

DR Kunstklub samarbejder om projektet med Copenhagen Photo Festival, Bolius og Realdania

Hver måned får vi en til at kigge en bunke fotos igennem og i denne måned var det Anders Morgenthaler, der skulle finde sit favoritfoto. Valget fandt på et foto taget af Mogens Bjergby. Vi fangede ham til et par spørgsmål.

Følg DR Kunstklub

Hvis du kan lide det vi laver hos DR Kunstklub, så kan du følge os på flere måder:

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

​Følg os på Twitter

​Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev - kig her og sæt et flueben ved Kunstklubben.

Hvad er baggrunden for dit foto fra Hundested Havn?

- Jeg var der tilfældigt på en tur til Hundested Kro og gik en tur på havnen og glaspusteriet. Jeg bor i Allerød, så kommer der ikke ofte.

Hvad fik dig til at tage billedet?

- Jeg synes, det var et godt motiv, fordi der var en fortælling i det og viste meget om miljøet på havnen.

Hvad er et godt foto for dig?

- Der kan være et par vigtige ting i motivet der fænger, enten er det et spændende "grafisk" udtryk eller noget der sætter tanker i gang, et landskab, en person eller historisk motiv.

Hvor meget fotograferer du?

- Næsten dagligt, enten med iPhone, for den er altid i lommen, eller med mit DSLR kamera hvis jeg er på tur eller lignende, hvor der eventuelt er en god fotomulighed.

Hvad tænker du om det udsagn, der står på væggen: Orden fjerner fantasien?

- Det rammer helt klart overraskelsen i det uventede, hvor det er op til beskueren at danne sit eget indtryk og blive inspireret. Orden eller kaos, kaos kan være inspirerende.

Husk du stadig kan være med i fotokonkurrencen. Vi modtager fotos frem til den 31. marts. Upload på Instagram, Facebook eller Twitter med #detserduikkeibyen eller mail fotos til kunst@dr.dk

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve