Hva' Ka' Papir-OPGAVE: Lav et spil der kun består af papir

Nyfortolk en klassiker eller opfind dit helt eget spil af papir. Inviter venner og familie til at være med.

Kender du spillet Put En Seddel I Panden? DR Kunstklub er på jagt efter nyfortolkninger af klassiske spil og nyopfundne spil - alt skal være lavet i papir.

Fra den 11.-31. januar hylder DR Kunstklub papiret i forbindelse med projektet Hva' Ka' Papir, hvor der stilles 18 opgaver, der skal løses ved hjælp af papir. Alle kan og må være med.

Løs denne opgave

Lav et spil der kun består af papir - du kan både nyfortolke en klassiker eller opfinde dit helt eget spil.

Hva' Ka' Papir

Hva' Ka' Papir er et interaktivt projekt dedikeret til papir, hvor du skal løse 18 opgaver ved hjælp af papir. Her på dr.dk kommer der en daglig opgave.

500 personer og hold har allerede modtaget en fysisk opgavebog med alle 18 opgaver - hvis du også bare gerne vil i sving og løse alle opgaver nu, så kan den downloades HER.

Find os på Facebook og Instagram

Dokumentation (video eller foto): Vis os hvordan du spiller eller forklar reglerne for os.

Hvis du er hurtig til at løse denne opgave, så vil dit spil måske blive spillet til Hva' Ka' Papir live-eventen i Absalon Kirken på Vesterbro, Kbh. den 16. januar.

Du skal have løst opgaven inden den 31. januar, hvor de bedste løsninger kåres og hyldes.

Sådan afleverer du:

Til hver opgave knytter der sig et Facebook-opslag. Upload din løsning i kommentarfeltet.

Hvis du ikke er på Facebook, så send os din løsning på mail til kunst@dr.dk eller upload på din Instagram-konto med #hvakapapir

Du må meget gerne gemme din fysiske opgaveløsning til den 1. februar, da vi undervejs (og efterfølgende) laver udstillinger med de bedste løsninger.

God fornøjelse med opgaven!

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve