Hva' Ka' Papir-OPGAVE: Skab en ny fortælling ud af en gammel bog

Klip, skær og overstreg og skab en ny fortælling med elementer fra en gammel bog.

Jonathan Safran Foer har lavet den flippede bog Code of Trees, hvor han har fjernet størstedelen af ordene i Bruno Schulz' bog The Street of Crocodilles. Nu skal du prøve det samme - du bestemmer selv om du går efter den gode fortælling eller den arkitektoniske effekt.

Fra den 11.-31. januar hylder DR Kunstklub papiret i forbindelse med projektet Hva' Ka' Papir, hvor der stilles 18 opgaver, der skal løses ved hjælp af papir. Alle kan og må være med.

Løs denne opgave

Skab en ny fortælling ud af en gammel bog.

Klip, skær og overstreg og skab en ny fortælling med elementer fra en gammel bog.

Hva' Ka' Papir

Hva' Ka' Papir er et interaktivt projekt dedikeret til papir, hvor du skal løse 18 opgaver ved hjælp af papir. Her på dr.dk kommer der en daglig opgave.

500 personer og hold har allerede modtaget en fysisk opgavebog med alle 18 opgaver - hvis du også bare gerne vil i sving og løse alle opgaver nu, så kan den downloades HER.

Find os på Facebook og Instagram

Dokumentation (foto eller video): Send os et foto af din nye fortælling og vis os eventuelt processen bag.

Du skal have løst opgaven inden den 31. januar, hvor de bedste løsninger kåres og hyldes.

Sådan afleverer du:

Til hver opgave knytter der sig et Facebook-opslag. Upload din løsning i kommentarfeltet.

Hvis du ikke er på Facebook, så send os din løsning på mail til kunst@dr.dk eller upload på din Instagram-konto med #hvakapapir

Du må meget gerne gemme din fysiske opgaveløsning til den 1. februar, da vi undervejs (og efterfølgende) laver udstillinger med de bedste løsninger.

God fornøjelse med opgaven!

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve