Jobsamtalekultur spænder ben for indvandrere

Et skjult hierarki og indforståethed gør det svært for indvandrere at afkode en dansk jobsamtale.

Det er oplagt at tænke, at et godt dansk er noget af det vigtigste, når en indvandrer søger et dansk job. Men sproget er langt fra afgørende for, om indvandrere klarer sig godt til en jobsamtale.

Det er konklusionen i en ny Ph.D-afhandling.

- Min undersøgelse viser, at hvis indvandrerne for alvor skal gøre indtryk på ansættelsesudvalget, skal de vise, at de især behersker de underforståede normer for en jobsamtale i Danmark, siger Marta Kirilova, som er sprogforsker ved Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Sprog ikke en faktor

Hun har i sin afhandling fulgt 41 jobsamtaler med indvandrere. Stillingerne, de havde søgt, var ikke-akademiske og slået op af Københavns Kommune, kun til indvandrere med begrænsede sprogkundskaber.

Balancen mellem det formelle og det personlige er hårfin og meget svær at ramme for udlændinge.

Marta Kirilova, sprogforsker
Men sproget var stort set ikke en faktor i processen. Det var derimod kulturen. Det var de ansøgere, der kom fra en kultur, der lignede den danske mest, der stak af med jobbene.

- En dansk jobsamtale kan fx virke meget uformel sammenlignet med, hvordan det foregår andre steder i verden. Det får nogle til at tro, at der ikke er et hierarki og regler for, hvad man siger - og ikke mindst hvornår, siger Marta Kirilova.

Skjult hieraki

Men det er der naturligvis. Det er bare meget skandinavisk at lade som om, der ikke er. Og derfor vil det især være ansøgere, der kommer fra en kultur med stor autoritet fra den overordnede, der kommer i klemme, siger Kirilova.

- Det er fx ikke velset, at en ansøger bruger det meste af tiden på at tale om sin familie på trods af, at chefen har indledt samtalen med nogle venlige, personlige spørgsmål. Balancen mellem det formelle og det personlige er med andre ord hårfin og meget svær at ramme for udlændinge, siger hun.

- Alle er ligeværdige

Det skjulte hierarki efterlader også stor tvivl om arbejdsopgaverne. Til en af samtalerne havde en ansøger på forhånd fra venner og bekendte fået indtryk af, at man altid på førstedagen på sit nye job skal lave kaffe. Det spurgte hun ansættelsepanelet om.

- Men i stedet for at svare, grinte de nærmest bare og forklarede, at alle i virksomheden var ligeværdige og kunne lave kaffe. Da hun stadig var i tvivl, spurgte hun igen og fik at vide, at der var ikke nogen, der lavede kaffe og spidsede blyanter. Hun var stadig i tvivl, da hun gik, for hun fik ikke et konkret svar, siger Marta Kirilova.

Velvillige chefer

Det er ikke så let at tage hensyn til andre kulturer, der ikke har forstået jobsamtalens præmisser her i landet, mener Marta Kirilova. De, der ansætter, er nemlig ikke opmærksomme på, at der er en ekskluderende kultur under samtalerne.

Hun oplevede, at ansættelsepanelet ved de samtaler, hun fulgte, var både imødekommende og velvillige.

- De er bestemt ikke klar over, at det sker. Det er jeg overbevist om. Det er derfor, man skal belyse det her og vise, hvad det er, der sker. Selv om man forsøger at tilpasse samtalerne til den specielle gruppe, afholder man dem i sidste ende som om det var almindelige kandidater. Og så det er jo svært, slutter hun.

  • Print
  • Del artiklen: