Krimiklubben går i arkivet: Sovjetunionen på Stalins tid

Månedens krimi, ''Barn nr. 44' af Tom Rob Smith, foregår i Sovjetunionen i 1953, hvor efterforsker Leo Demidov kommer på sporet af grusomme barnemord. Tag med et dyk ned i arkiverne til en tid, hvor Stalin holdt landet i et jerngreb af frygt og paranoia.

Månedens krimi 'Barn nr. 44' af Tom Rob Smith foregår i Sovjetunionen i 1953, hvor Josef Stalin var ved magten. (Foto: NF © Scanpix)

I februar læser Krimiklubben Tom Rom Smiths 'Barn nr. 44', som foregår i Sovjetunionen i 1953. Efterforsker Leo Demidov kommer på sporet af en brutal morder, der slår børn ihjel langs jernbanelegemer i hele landet.

Og faktisk er 'Barn nr. 44' bygget på den virkelige historie om morderen Andrej Tjikatilo, der blev dømt for omkring 60 mord på børn og unge.

Men Tom Rob Smith har flyttet handlingen fra firserne til halvtredserne, hvor frygten og paranoiaen i Sovjetunionen var ekstrem. Krimiklubben er gået i arkiverne for at undersøge, hvordan Sovjetunionen så ud på Leo Demidov og Stalins tid.

Kejserrige, revolution og bolsjevisme

I efterdønningerne af første verdenskrig skete der store politiske forandringer i hele Europa.

I Rusland førte den russiske revolution i 1917 til, at zarstyret blev omstyrtet, og det russiske kejserrige gik til grunde. Vladimir Lenin og bolsjevikkerne tog magten, og Sovjetunionen blev etableret i 1922.

Efter Lenins død i 1924 kom Josef Stalin til magten og de næste knap 30 år holdt han Sovjetunionen i et jerngreb.

JOSEF STALIN, POLITIKER, STATSCHEF, RUSLAND. (UDATERET ARKIVFOTO) (Foto: ukendt © Scanpix)
100 års Europahistorie i Krimiklubben

Krimiklubben byder i denne sæson på godt 100 års blodig, grufuld Europa-historie. Vi læser:

December: 'Kadaverdoktoren' af Lene Kaaberbøl (Frankrig, 1894)

Januar: 'Den våde fisk' af Volker Kutscher (Berlin, 1929)

Februar: 'Barn nr. 44' af Tom Rob Smith (Sovjetunionen, 1953)

Marts: 'Tal til mig' af Christian Dorph og Simon Pasternak (København og Rumænien, 1989)

April: 'Forfaldne lån' af Petros Markaris (Athen, 2010)

Maj: 'Et bjerg af løgne' af Steffen Jacobsen (Grønland, nu)

Hver måned skriver vi en artikel om månedens krimi, helt som vi plejer, og vi åbner også krimiens univers op i en historisk baggrundsartikel med masser af spændende arkivmateriale.

Debatten foregår her på litteratursiden.dk.

Tvangskollektivisering og hungersnød

Stalin ønskede en gennemgribende forandring i Sovjetunionen. Landet skulle være en førende industrination, og derfor indførte han planøkonomi, ensretning af samfundet og tvangskollektivisering af landbruget.

Det betød, at bønder blev tvunget til at organisere sig i kollektive landbrug, der producerede korn. Staten pålagde bønderne kvoter for, hvor meget korn, de skulle levere til staten.

Det lagde et hårdt pres på bønderne, der blev skubbet ud i sult og fattigdom. I 1932 og 1933 udviklede det sig til voldsom hungersnød i hele Sovjetunionen, men især i Ukraine.

Det er under denne hungersnød, som kaldes Holodomor (ukrainsk for "udryddelse ved sult"), at vi møder Leo og hans bror som børn i starten af 'Barn nr. 44'. Folk i deres landsby koger støvler, gnaver i træ og tygger jord for at finde insektæg for at overleve.

Flere millioner mennesker omkom under Holodomor, og nogle mener, at styret i Moskva bevidst ikke greb ind, fordi bøndernes modstand blev svækket af sulten, og at der derfor er tale om reelt folkedrab.

MGB: Den sovjetiske sikkerhedstjeneste

På trods af de forfærdelige menneskelige omkostninger ved Stalins reformer, blev han ved magten. Han styrede landet med frygt, og det var især fra Lubjanka, MGBs hovedkontor i Moskva, at paranoian bredte sig til hele befolkningen.

Lubjanka, MGBs hovedkontor i Moskva. (Foto: Max_Ryazanov © Max_Ryazanov)

MGB var den sovjetiske sikkerhedstjeneste, og gennem massearrestationer, henrettelser, deportationer og udrejseforbud, sikrede de, at landsforrædere blev uskadeliggjorte. I 'Barn nr. 44' har Leo sin gang i Lubjanka, hvor han i kælderen er vidne til tortur og forfærdelige forhold for de politiske fanger.

Og faktisk mener Tom Rob Smith selv, at det er staten, fremfor morderen, der er den virkelige trussel i 'Barn nr. 44'. Hør forfatteren fortælle om hvorfor, og om hvordan han har researchet til bogen i Deadline-udsendelsen nedenfor. Indslaget starter ca. 11:00 og varer ti minutters tid.

Uds.kopi: Deadline 22:30

Gulag: De dødelige arbejdslejre

I 'Barn nr. 44' bliver Leo og hans kone Raisa anholdt og sendt i eksiltjeneste i byen Vuolansk. Her bor de på et lille hummer og er under overvågning, men det kunne være gået dem meget værre.

Og Leo priser sig da også lykkelig for, at de ikke ender i Kolyma, en af de mange arbejdslejre under Gulag (Generaldirektoratet for lejre og fængsler), der var i hele Sovjetunionen. I Kolyma kunne der blive ned til 50 minusgrader, og den forventede levetid var tre måneder.

Kolyma eksisterede i virkeligheden og lå i Sibirien.

Stalins død

Den 5. marts 1953 dør Stalin, og i 'Barn nr. 44' er vi med Leo og Raisa til statsbegravelsen dagen efter. Selvom de har husarrest, får de lov til at deltage i sørgeoptoget ved Dumaen, parlamentet i Moskva.

Stalins dødsmaske, som er udstillet på Stalin museet i hans fødeby Gori. (Foto: DAVID MDZINARISHVILI © Scanpix)

Den sørgende folkemængde er tæt, og Leo funderer over, at Stalins død giver folket mulighed for endelig et græde i et land, hvor sorg ellers blev opfattet som en kritik af staten.

Oplev Stalins Sovjetunionen

Oplev det hele selv, når Krimiklubben læser 'Barn nr. 44' af Tom Rob Smith som en del af vores tema '100 års Europa-historie'. Du kan som altid også deltage i online-debatten om bogen på litteratursiden.dk.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve