Månedens fagbog: Vi er dømt til sundhed

Månedens fagbog opfordrer os til at tage et kritisk blik på samfundets sundhedsmani. Så drop løbeturen og læs med, når vi med god samvittighed kaster os over 'Forbandede sunddom' af Morten Ebbe Juul Nielsen.

Morten Ebbe Juul Nielsen er lektor i filosofi og har i flere år beskæftiget sig kritisk med sundhedsdebatten. Bl.a. i bogen 'Fobandede sunddom', som Fagbogklubben læser i februar.

Det er altid svært at sætte et hurra-ord til diskussion, mener lektor i filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen.

Alligevel er det præcis det, han gør i februar måneds fagbog 'Forbandede sunddom', hvor han retter spotlyset mod det udprægede hurra-ord sundhed.

Vær med i DR Læseklubberne

Er du vild med at læse?

Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse eller et sted at dele dine oplevelser med andre, der har læst bogen?

Så ​meld dig til DR Læseklubberne, hvor vi hver måned læser og diskuterer en ny bog i hver af de fem klubber:

Romanklubben
Klassikerklubben
Testklubben
Krimiklubben
Fagbogklubben

​Du kan læse om de forskellige klubber her og melde dig ind her.

Du kan også følge os på Twitter: @DRLseklubberne

Og på Instagram: @drlseklub

For er der egentlig så meget hurra over sundheden, som vi bilder os selv ind, når vi løber marathon, køber økologisk og sluger kosttilskud og fitness-artikler råt?

Dømt til sundhed

Ikke altid, er svaret fra Morten Ebbe Juul Nielsen. For den konstante stræben efter sundhed stresser og bekymrer os, og selvom vi ikke er syge, føler vi også alligevel sjældent sunde nok.

Det fænomen kalder han for sunddom. Vi er dømt til at stræbe efter sundhed, som både er blevet en statusmarkør og en indikation på, hvor godt vi klarer os og hvor gode mennesker, vi er.

Problemet er ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen, at vi er indoktrinerede til at tænke, at sundhed altid er et gode. Den opfattelse stiller hans spørgsmåltegn ved.

Sundhedens bekymringsindustri

Sundhed er blevet til en bekymringsindustri, hvor der hele tiden stilles krav til, hvordan vi skal leve vores liv på den sundeste måde. Og det fokus gør mange af os utrygge i en sådan grad, at det nedsætter vores livskvalitet, mener Morten Ebbe Juul Nielsen.

Tænk hvis de 130.000 mennesker, der hvert år bruger tid på at løbe (og forberede sig til) DHL-stafetten med deres kollegaer, alle sammen brugte samme tid og energi på noget andet? Hvad kunne de så udrette?

Tænk hvis aviser og blade ikke flød over med overskrifter som 'Er du bikiniklar?' og 'Bliv sundere med din smartphone', mens fjernsynet viser 'By på skrump' og 'Den største taber', og far er til crossfit i stedet for at lege med sine børn.

Sundhed eller sunddom? Hvad synes du?

Er du enig med Morten Ebbe Juul Nielsen? Er vores sundhedsfokus gået hen og blevet usundt? Er vi dømt til sundhed? Som altid kan du dele dine holdninger og tanker om månedens fagbog i debatten på litteratursiden.dk.

Sundhed til debat i radioen

Da 'Forbandede sunddom' udkom, var Morten Ebbe Juul Nielsen i P1 Eftermiddag for at tale om sine pointer i bogen. Du kan høre klippet fra udsendelsen, som blev sendt første gang den 22. september 2015, i playeren herunder.

DR_P1_P1_Eftermiddag_1403_Den_forbandede_sundhed_000000.000_000803.024

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve