Månedens Tænkepause vil lære dig om vilje

Jeg vil, derfor er jeg. Men hvor fri er viljen egentlig? Månedens Tænkepause handler om det, der driver os allesammen fremad.

Aarhus Universitetsforlag udgiver serien Tænkepauser, som behandler store emner på meget lidt plads - faktisk kun 60 sider per bog. (© Aarhus Universitetsforlag)

Det er viljen, der får en cykelrytter til at fortsætte med at trampe i pedalerne, selv i modvind og når benene syrer til.

Og når samme rytter vinder løbet, er det viljen, der sørger for, at han næste dag igen sidder i sadlen med et nyt løb og et nyt mål i sigte. For viljen er nemlig umættelig. Den er motor for alt, vi gør, og den lader os aldrig i fred.

Det mener i hvert fald Søren R. Fauth, der har skrevet månedens Tænkepause. Den handler om viljen og kan downloades gratis fra og med den 7. marts til og med den 13. marts . Se hvordan i bunden af artiklen.

Viljen til liv

Måske er viljen faktisk det mest grundlæggende for menneskers eksistens. Mere grundlæggende end kærligheden, angsten eller ensomheden for eksempel. Viljen er nemlig det, der i reneste form binder os til livet. Vi vil leve.

Viljen til livet, om den frie vilje eksisterer, og hvordan viljen hænger sammen med Schopenhauer, flygtningestrømme, slankekure og en meget stædig bille, kan du blive klogere på i månedens Tænkepause.

Hvis du altså vil.

Download en gratis Tænkepause

Aarhus Universitetsforlag er hver måned så gavmilde, at de tilbyder Tænkepause gratis i en uge. Fra den første mandag i måneden til og med den følgende søndag kan Tænkepausen downloades gratis som lydbog og e-bog. Efterfølgende kan den købes.

'Viljen' kan altså downloades gratis fra mandag den 7. marts til og med søndag den 13. marts.

Her finder du e-bogen og lydbogen

E-bogen kan henter du via de blå 'Download gratis'-knapper.

Lydbogen finder du ved at scrolle ned til 'Om bogen'. Nederst finder du et link og en vejledning til, hvordan du henter lydfilen. Du kan også streame den direkte via linket i den periode, lydbogen er gratis tilgængelig, hvis du er på internettet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve