Om DR Romanprisen

Her kan du læse alt om DR Romanprisen, lytte til interviews med de nominerede forfattere, søge om at blive medlem af juryen, tilmelde dig nyhedsbrevet og selv deltage i debatten.

De nominerede til DR Romanprisen 2016 er: Carsten Jensen for 'Den første sten', Kamilla Hega Holst for 'På træk', Jacob Skyggebjerg for 'Hvad mener du med vi', Henning Mortensen for 'Kvinden i korshæren', Ane Riel for 'Harpiks' og Ida Jessen for 'En ny tid'.

DR Romanprisen er en læserpris. Seks danske romaner diskuteres af læsere i hele landet, og det er også læserne, der bestemmer vinderen.

I foråret diskuterer vi i DR Romanklubben hver måned en af de nominerede romaner. Der foregår på biblioteker over hele landet og online i Romanklubben på litteratursiden.dk.

I maj sender bibliotekerne og Litteratursiden tre romaner i finalen, og den endelig vinder af DR Romanprisen afgøres af en jury bestående af læsere. Kåringen af årets vinder af DR Romanprisen foregår på Dokk1 i Aarhus og live i radioen på P1 den 4. juni 2016.

Herunder kan du se, hvordan du kan læse, lytte og diskutere med.

Stream og podcast radioprogrammerne

Hver måned kan du på P1 høre Helle Solvang (vært på Sproglaboratoriet på P1) interviewe forfatterne til de nominerede romaner. Hun har spørgsmål med fra læserne, og når programmerne har været sendt, kan du både streame og podcaste dem.

Her er sendeplanen for P1-programmerne med de romanpris-nominerede forfattere:

Kamilla Hega Holst, 'På træk': Interviewet blev sendt på P1 i december. Stream programmet her.

Henning Mortensen, 'Kvinden i korshæren': Interviewet blev sendt på P1 i januar. Stream programmet her.

Ida Jessen, 'En ny tid': Interviewet blev sendt på P1 i februar. Stream programmet her.

Carsten Jensen, 'Den første sten': Interviewet blev sendt på P1 i marts. Stream programmet her.

Ane Riel, 'Harpiks': Interviewet blev sendt på P1 i april. Stream programmet her.

Jacob Skyggebjerg, 'Hvad mener du med vi': Interviewet blev sendt på P1 i maj. Stream programmet her.

Finaleprogrammet sendes live på p1 lørdag den 4. juni 2016.

Du podcaster via denne side. Tryk på 'Vis flere' til du finder "DRs Romanpris 2016".

Stil spørgsmål til og diskutér bøgerne med forfatterne

Hvis du har spørgsmål til forfatterne, kan du sende dem til bogklub@dr.dk. Helle Solvang bruger nogle af de indsendte spørgsmål i radioprogrammerne.

Månedens roman diskuteres også online på litteratursiden.dk, hvor forfatteren også blander sig i debatten. Her får du direkte links til online-debatterne:

Debatten om 'På træk' af Kamilla Hega Holst

Debatten om 'Kvinden i korshæren' af Henning Mortensen

Debatten om 'En ny tid' af Ida Jessen

Debatten om 'Den første sten' af Carsten Jensen

Debatten om 'Harpiks' af Ane Riel

Debatten om 'Hvad mener du med vi' af Jacob Skyggebjerg

Bliv en del af juryen og vær med til at vælge vinderen af DR Romanprisen 2016

De tre finalister, som bibliotekerne og Litteratursiden sender videre, diskuteres af en jury, bestående af læsere fra DR Romanklubben. Alle Romanklubbens læsere kan søge om at være med i juryen og dermed være med til at bestemme, hvem der vinder DR Romanprisen 2016.

Jurydagen foregår i DR Byen den 28. maj 2016. Jury-samtalen optages i et radiostudie, og Helle Solvang er vært.

Hold øje med siden her og med Romanklubbens nyhedsbrev. Så får du besked, når vi efterlyser jurymedlemmer.

Oplev kåringen af vinderen live

Den 4. juni 2016 offentliggøres vinderen af DR Romanprisen 2016. Det foregår på Dokk1 i Aarhus - og du er inviteret.

Fra klokken 14.03-16:00 sender vi 'P1 Litteraturfestival' live fra Dokk1, og det er her i programmet, at vinderen af Romanprisen 2016 kåres live.

Arrangementet er åbent for læsere, og vi opfordrer til at komme i god tid, da der er begrænsede pladser.

Hold øje med siden her og med Romanklubbens nyhedsbrev. Så får du besked om finalekåringen, når vi nærmer os.

Få Romanklubbens nyhedsbrev

Du kan melde dig til Romanklubbens nyhedsbrev. Det er ganske gratis, og så får du automatisk alt det nye om DR Romanprisen, forfatterinterviews, information om arrangementer og inspiration til din romanlæsning.

Du melder dig til her

Scroll ned til "Bogklubber" og vælg "Romanklubben".

Du kan også følge DR Læseklubberne på Twitter og Instagram.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve