Smag på dugfriskt Hvedekorn-talent

Sophia Handler kom til at sige til den cool fyr på gymnasiet, at hun også skrev lyrik. Det fik konsekvenser. Og Niels Henrik Egsgaard har et tip til dig om Danmarks hurtigste digt. Mød de to unge digtere og læs de tekster, der fik dem igennem Hvedekorn-nåleøjet.

Hver gang et nyt nummer af Hvedekorn er på gaden, præsenterer DR Testklubben to spændende debutanter derfra. Denne gang er Sophia Handler den ene.

Det nye nummer af lyriktidsskriftet Hvedekorn er på gaden, og redaktør Lars Bukdahl har udpeget to helt nye lyrikere derfra, som efter hans opfattelse er så gode, at du skal møde dem her i DR Testklubben.

Den ene er Sophia Handler på 19 år, som kom i gang med at skrive lyrik på grund af en ugennemtænkt løgn, da hun startede i 1.g.

- En af de første dage løb jeg ind i en fyr, som skrev pænt fede digte, og ham ville jeg selvfølgelig gerne imponere. Jeg stak ham en løgn, men da han pludselig gerne ville læse mig, måtte jeg jo bare se at komme i gang, fortæller Sophia.

Det kunne være gået temmelig galt, men hendes tekster viste sig altså at blive så gode, at hun nu er kommet gennem nåleøjet til Hvedekorn.

Læs Sophias Hvedekorn-tekst og mød hende i et interview

Den anden debutant, som redaktør Lars Bukdahl ser store potentialer i, er Niels Henrik Egsgaard. Han er optaget af temaer som internettet/hypertekst, maskinkoder, spindoktorer og overvågning, fortæller han, og så har han et lyriktip, du kan tage med dig, hvis du har brug for noget, der går stærkt.

Læs Niels Henriks Hvedekorn-tekst og mød ham i et interview

Niels Henrik Egsgaard

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve