Teenageres sprog afslører deres fremtid

Børn, der senere flytter væk fra deres dialektområde, taler anderledes end deres kammerater.

Veninderne kan ikke høre det - men det kan en sprogforsker. Teenagere, der senere flytter væk fra et dialektområde, taler nemlig anderledes end deres kammerater, der ender med at blive boende. (© Colourbox)

Det er små forskelle, og ikke alle kan høre det. Men sprogforskere kan. De kan høre på dialekten hos unge i 8. og 9. klasse, om de senere kommer til at flytte fra lokalområdet og ind til byen.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Malene Monka fra Afdelingen for Dialektforskning ved Københavns Universitet har lavet.

Undersøgelsen

I 1978-1989 blev informanterne første gang interviewet omkring sprogbeskrivelser af unge mennesker. Informanterne stammer fra Tinglev i Sønderjylland, Vinderup i Vestjylland og Odder i Østjylland.

I perioden 2005-2010 har Malene Monka geninterviewet 23 informanter. Det drejer sig om en mand og en kvinde, som er flyttet væk, fra hvert sted, og 17 bofaste informanter, som ikke er flyttet fra området.

Malene Monka har analyseret de gamle og nye optagelser og optalt dialekttræk hos informanterne.

Hun har arbejdet med tre former for mobilitet:

Geografisk mobilitet - at flytte sig fra et sted til et andet

Social mobilitet - at skifte socialklasse, fx ved at tage en uddannelse eller at flytte til en større by

Mental mobilitet - hvordan man omtaler det sted, man kommer fra

- Dem der ender med at flytte, taler mindre dialekt, inden de flytter, siger hun til DR Kultur.

Malene Monka har arbejdet med en gruppe informanter, som det hedder, der blev interviewet i 8.-9. klasses-alderen mellem 1978-89 i tre områder i Jylland.

Nu har hun så interviewet dem igen og sammenlignet de informanter, der er flyttet til en større by med dem, der er blevet boende.

- Man kan allerede da høre på deres sprog, at de mentalt er på vej væk, siger Malene Monka.

Sprogforskeren vs sprogbrugeren

Men man skal have opmærksomme ører. For hverken kammeraterne eller de mobile informanter selv vil kunne høre, at de taler forskelligt.

Det gælder blandt andet en mandlig, sønderjysk informant, der allerede i sit første interview blev noteret for færre dialekttræk end sine kammerater.

- Men han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var ægte sønderjysk, og at han i dag også kan skifte til ægte sønderjysk. Så jeg har arbejdet med sprogforskerens syn på det og sprogbrugerens, og det kan være lidt forskelligt.

Orienteret mod stationsbyen

Monka har også undersøgt, hvad der kunne være årsag til, at nogle flyttede væk, mens andre blev boende.

En kvindelig informant, som senere flyttede til København, voksede op på en gård uden for den lille by Vinderup i Vestjylland.

- Hun syntes, det var et slaraffenland at komme ind til Vinderup by, for der var asfalt på vejene, og hun kunne løbe på rulleskøjter. Så hun er allerede som barn orienteret mod den lille stationsby, forklarer Malene Monka.

I byen mødte hun også andre sociale lag end ude på gårdene, og mødet med forskelligheden har stor betydning.

- Fx bliver hun venner med skoleinspektørens datter og sådan noget. Så i kraft af sin vennekreds får hun indblik i nogle andre måder at leve på, hvor dem, der ender med at blive boende, ikke har haft den samme orientering mod stationsbyen og heller ikke fortæller om venner fra forskellige lag.

Forskelligheden betyder meget

Samme mønster ser Malene Monka hos en af de andre informanter, der kom i privatskole. Her var andelen af lærer- læge- og præstebørn osv. højere end i den komunale skole.

- Så får et indblik i nogle andre måder at leve på, og så bliver det, at man selv kan få ideen om at få en uddannelse, heller ikke så fjern, fordi man har oplevet det. Men hvis man mest kommer i kredse, hvor folk bliver boende, bliver bønder eller ikke tager en uddannelse, så bliver det heller ikke så oplagt, at man kommer i tanke om, at 'Det kunne jeg da også', slutter Monka.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve