Testklubben: Litteratur fra Afrika, du måske ikke kender

Mange europæiske forlag er interesserede i den samme type afrikanske litteratur. Forfatter og radiovært Louise Windfeld-Høeberg anbefaler tre alternativer.

Vestlige forlag kritiseres for at fortælle den samme historie om Afrika igen og igen, for Afrika er et mangfoldigt kontinent med mange forskellige stemmer. (© Simon Stevens)

Akacietræer og orange himmel. Sådan ser de fleste omslag til bøger om Afrika tilsyneladende ud i Vesten - i hvert fald ifølge den amerikanske historiestuderende Simon Stevens, som i 2014 gjorde opmærksom på ligheden mellem omslagene på en række forskellige bøger om Afrika.

Vær med i DR Læseklubberne

Er du vild med at læse?

Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse eller et sted at dele dine oplevelser med andre, der har læst bogen?

Så ​meld dig til DR Læseklubberne, hvor vi hver måned læser og diskuterer en ny bog i hver af de fem klubber:

Romanklubben
Klassikerklubben
Testklubben
Krimiklubben
Fagbogklubben

​Du kan læse om de forskellige klubber her og melde dig ind her.

Du kan også følge os på Twitter: @DRLseklubberne

Og på Instagram: @drlseklub

I en udsendelse af programmet 'Afrikanske Stemmer' på P1 fortæller forfatter Trine Andersen, at den afrikanske forlagsbranche i mange år har været nærmest ikke-eksisterende. Derfor må afrikanske forfattere ofte arbejde sammen med europæiske forlag for at få deres bøger udgivet, men det er ofte den samme fortælling om Afrika, der når til Europa.

- Vi kan godt lide at få de der forestillinger, som er sådan lidt eksotiske og romantiske, bekræftet. Det betyder faktisk, at der mangler historier om, hvordan virkeligheden ser ud her nu i Afrika, uddyber Trine Andersen som selv har været med til at opstarte det malawiske forlag Panafrica Publishers.

Men de mange afrikanske stemmer og fortællinger findes jo heldigvis, selvom Vesten ikke altid bliver præsenteret for dem. Derfor anbefaler Louise Windfeld-Høeberg, vært på 'Afrikanske Stemmer' her tre bøger (på engelsk eller dansk, så de fleste kan være med) om Afrika, som du måske ikke kender.

Peter Godwin: 'Mukiwa: A White Boy in Africa'

- Godwin er tidligere soldat i Zimbabwes borgerkrig i 1970’erne, siden blev han menneskerettighedsadvokat, journalist og ikke mindst forfatter til flere bøger, hvoraf jeg mest holder af hans barndoms- og ungdomserindringer fra det daværende Rhodesia (i dag Zimbabwe), fortæller Louise Windfeld-Høeberg og tilføjer:

- Jeg synes, at litteratur fra Zimbabwe trænger til at blive hyldet. Landet i det sydlige Afrika leverer den ene solide, smukke og sanselige roman efter den anden, ofte halv- eller helbiografisk.

Alexandra Fuller: 'Bryd op før regnen kommer'

- Nogen vil måske huske Alexandra Fullers 'Lad os ikke gå i hundene i aften' fra 2002, hvor hun fik sit danske gennembrud. Siden er hun desværre gået lidt i glemmebogen, og det er rigtig synd, siger Louise Windfeld-Høeberg og fortsætter:

- Derfor vil jeg anbefale, at man kaster sig over hendes nyeste værk, der udkom sidste år. Den handler om Fullers egen skilsmisse, men også om hendes ukuelige, alkoholiserede forældre på fiske- og bananfarmen langt ude på landet i Zimbabwe.

NoViolet Bulawayo: 'Vi skal have nye navne'

- Sidst vil jeg nævne den meget talentfulde, unge forfatter NoViolet Bulawayo, hvis debutroman 'Vi skal have nye navne' udkom på dansk i 2014. Det er hverdagslyrik i børnehøjde, om livet i et sort slumkvarter og om drømme om et bedre liv. Jeg glæder mig meget til hendes næste værk, fortæller Louise Windfeld-Høeberg.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve