VIDEO Flip-bogs-magi: De små fejl giver det liv

Søstrene Anna og Sille har lavet en flip-bogs-animation, hvor de får dyr til at løbe rundt i landskabet.

Man kan lave flip-bøger på mange måder. De to søstre Anna og Sille Windum har gjort det på en elegant måde.

De fleste har sikkert gjort det i skoletiden. Glemt at høre efter hvad læreren har sagt og istedet tegnet små figurer i bunden af kladdehæftet. Det mest fantastiske var, at lave en serie af tegninger, og flippe dem, og derved skabe en lille animation på den mest simple måde.

Hva' Ka' Papir

Hva' Ka' Papir er et interaktivt projekt dedikeret til papir, hvor du skal løse 18 opgaver ved hjælp af papir. Her på dr.dk kommer der en daglig opgave.

500 personer og hold har allerede modtaget en fysisk opgavebog med alle 18 opgaver - hvis du også bare gerne vil i sving og løse alle opgaver nu, så kan den downloades HER.

Find os på Facebook og Instagram

I forbindelse med DR Kunstklubs projekt Hva' Ka' Papir er folk fra hele landet i gang med at løse opgaver ved hjælp af papir og en af opgaverne er, at man skal lave en flip-bog - altså en bog, som man flipper og dermed skaber bevægelse.

To der har gjort det på en elegant måde er de to søstre Sille og Anna, der udover at få papiret til at leve også ønskede at skabe en fortælling.

- Vi ville lave en historie ud af det ved at lade dyrene bevæge sig rundt i et landskab. Nu er det ikke bare en kat man ser, men en kat man kender lidt bedre, når man har set den bevæge sig, forklarer de i videoen øverst i denne artikel, hvor de også hylder teknikken med at bruge papir fremfor computeren.

- Det giver et andet liv at gøre det med papir. De små håndtegnede fejl gør det mere levende, og det får et fint og eksklusivt udtryk.

Se videoen og lav din egen Flip-bog - hvis du laver din egen så upload den gerne i kommentarfeltet på DR Kunstklubs Facebook-side. Ellers mail den til kunst@dr.dk eller brug Instagram med #hvakapapir.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve