Allons-Y er resterne af et talkshow med gæster der interviewes, et husorkester og publikum, men uden tv’ets showmanship.

Allons-y er resterne af et talkshow med gæster der interviewes, et husorkester og et publikum, men uden tv’ets showmanship. Temaet for aftenens show er seksualitet - en måske før-apokalyptisk, måske efter-reproduktiv seksualitet.

Showet forgår i det plastikindpakkede udstillingssted X and Beyond, hvor publikum bidrager med deres hormonelle tilstedeværelse i form af tis i en fontæne.

Hvad er tvKUNST?

TvKUNST 2016 er et samarbejde mellem DR og Statens Kunstfond, hvor seks kunstnere har skabt værker helt specielt til DRK og DRs platforme.

Kunsteneren Hannah Heilmann agerer TV-showets tvivlende vært. I krydsklip interviewer hun en kønsforsker, Lea Skewes, og en gynækologisk overlæge, Anette Tønnes Pedersen, om naturvidenskabelige køn, biologiske muligheder og østrogener i plastikverdenshavene.

Værkets titel kan oversættes fra fransk til ’lad os gå’, ’lad os komme af sted’ eller ’lad os gå derhen’. Ved at kredse om forplantningens vitale/fatale betydning for (hetero?)-sex, undersøger Allons-y om hetero-kroppen via hormonforurening og skilsmisse-familier ikke efterhånden kan ryste posen med forestillinger om sig selv.

Hannah Heilmann, f. 1978, er kunstner og arbejder blandt andet med tekst, installation, video og performance. Hun underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er uddannet er uddannet cand. mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve