DR afslører hemmelige sms'er fra tys-tys-kilden

DR Nyheder er kommet i besiddelse af en række sms'er, der dokumenterer Se og Hørs overvågning af kendte og kongelige.

Journalist og tidligere tv-vært Pelle Hvenegaard sidder og ser på sms, hvori han selv står nævnt. Sms'en beskriver en transaktion i Paris. (Foto: DR © DR)

DR Nyheder kan torsdag aften afsløre en række sms-beskeder, der dokumenterer, hvordan overvågningen af kendte mennesker er foregået på Se og Hør.

Der er tale om beskeder, som er sendt fra den hemmelige kilde også kendt som 'tys-tys-kilden' og modtaget af Ken B. Rasmussen, da han arbejdede på Se og Hør. Han er forfatteren bag den bog, der fik lavinen til at rulle.

Oplysningerne i sms'erne er bekræftet af flere kilder.

I en af sms'erne fremgår det, at Pelle Hvenegaard har været en tur i Paris, hvor han har brugt 300 euro i Printemps, der er et kendt stormagasin.

I en anden sms oplyser den hemmelige tys-tys-kilde, at Casper Christensen har besøgt restaurant Swingers i Los Angeles. Ifølge sms'en har han brugt 13 US dollars.

Sms fra den såkaldte tys-tys-kilde, der viser, hvad Casper Christensen har foretaget sig. (Foto: DR © DR)

Se et indslag om sms'erne fra torsdagens udgave af TV Avisen 21.30 her. Klik på play.

SMS_TVA_2130

Modtog smser

Ifølge DR Nyheders oplysninger, så foregik overvågningen således, at tys-tys-kilden modtog en sms, når visse kendte eller kongelige brugte deres betalingskort.

Umiddelbart herefter sendte tys-tys-kilden en besked til en medarbejder på Se og Hør.

Det har gjort det muligt nøje at følge de kendte og kongeliges færden rundt på kloden.

DR Nyheder er også i besiddelse af sms'er, der viser detaljerede oplysninger om Prins Joachims og Prinsesse Maries rejser og forbrug.

Sms fra den såkaldte tys-tys-kilde, der viser, hvad Casper Christensen har foretaget sig. (Foto: DR © DR)
Sms fra den såkaldte tys-tys-kilde, der viser, hvad Casper Christensen har foretaget sig. (Foto: DR © DR)

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve