DR2: Blachman skal lave TV om at være mand

Når X Factor slutter for i år, så tager Thomas Blachmann turen til DR2. Her skal han være vært for et nyt talkshow.

Hver fredag aften kan musikeren og produceren Thomas Blachmann ses som en af de tre dommere i X Factor.

Men når Danmarks næste talentshowsvinder fundet, så tager Blachmann turen fra DR1 til DR2. Her skal han være vært for et nyt talkshow.

Da planerne for et nye DR2 blev præsenteret på et pressemøde tirsdag, var Thomas Blachmann dog ikke til stede personligt. Men der blev vist en video med den kommende talkshowvært.

Hegeler og Loveless

Her kom den blandt andet frem, at temaet for Blachmanns TV-program bliver manderollen anno 2013.

En manderolle der ifølge Blachmann er under pres.

Eller som DR2's kanalchef Michael Thouber lidt kryptisk sagde på pressemødet:

- Blachmann er på en mission. Han står midt i en identitetskrise i forhold til det at være Blachmann - og mand.

Præcis hvad talkshowet kommer til byde på, kunne Michael Thouber ikke fortælle på pressemødet. Men i programmet får Blachmann i hvert fald besøg at så forskellige mænd som musikeren Shaka Loveless og psykologen Sten Hegeler.

Talkshowet har premiere efter påske.

  • Print
  • Del artiklen: