Læsernes redaktør på Politiken: Vi lyver, hvis vi siger, at vi har tjekket alt, hvad folk har sagt

Læsernes redaktør på Politiken vil være ”ked af, hvis folk tror, at det, der står i avisen er 100 procent gennemtjekket”. Forsker i presseetik undrer sig.

Det er umuligt at undgå, at journalistiske kilder overdriver, mener Bjarne Schilling, der i et debatindlæg skrev, at kilder må "overdrive for at fremme forståelsen". (Foto: EHRBAHN JACOB © Jacob Ehrbahn)

”Man må tillade kilderne at overdrive for at fremme forståelsen”.

Sådan skrev læsernes redaktør på Politiken, Bjarne Schilling, i en debatartikel i Politiken 28. februar.

Anledningen var en artikel, som Politiken havde bragt et par dage før, hvor formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, udtalte, at landbruget står for 25 procent af Danmarks eksport.

Men tallet var ikke korrekt. I stedet gjaldt de 25 procent den såkaldte fødevareklynge, der også dækker eksport fra andre brancher som bryggerier og fiskerier.

Alle overdriver, og hvis vi som medier begynder at foregøgle folk, at vi har tjekket alt, hvad de siger, så lyver vi for folk – for det har vi ikke.

bjarne schililng, læsernes redaktør, politiken

Trods det forkerte tal valgte Bjarne Schilling ikke at bringe fejlen i Politikens Fejl og Fakta. I debatindlægget forklarede han sig med, ”det er efter min mening ikke god tone, at jeg går ind og korrekser kilder” samt kildernes ret til at overdrive.

Nu er sagen aktuel igen. I aften faktatjekker DRs program Detektor Bæredygtigt Landbrugs tal og har i den forbindelse forsøgt at få en kommentar fra Bjarne Schilling, dog uden held.

Til DR Kultur vil han dog gerne udtale sig.

"Det er umuligt at tjekke alle oplysninger"

Bjarne Schilling understreger til DR Kultur, at han ikke ”taler for at overdrive og lyve”.

- Men alle overdriver, og hvis vi som medier begynder at foregøgle folk, at vi har tjekket alt, hvad de siger, så lyver vi for folk – for det har vi ikke. Det helt centrale er, om vi foregøgler læserne, at alt som vi bringer i avisen er tjekket fra ende til anden. Det er det ikke, når vi bringer nyhedsjournalistik eller debatindlæg, siger han.

Men tror du ikke, læserne regner med, at det er korrekt, hvad de læser i avisen?

- Jo, og det kan man også i mange tilfælde stole på, at det er. Men i praksis er det umuligt at tjekke alle oplysninger. Det lader sig ikke gøre, siger han.

Worst case for Politiken er selvfølgelig, at læserne fremover vil tvivle på, om de kan stole på andre tal og historier, som de læser i Politiken.

maria bendix olsen, ph.d.-studerende i presseetik

I de presseetiske regler står der ” kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt” . Bæredygtigt Landbrug er en interesseorganisation, så burde det ikke gøre sig gældende her?

- Hvis spørgsmålet er, om det er godt nok, så nej, det var ikke godt nok. Det havde været rart, om man havde fanget det. Men jeg bebrejder ikke kilden det, for går den, så går den, og jeg er ikke myndighed over for de kilder, der optræder.

Forsker undrer sig over Læsernes Redaktør

Bjarne Schillings holdning til, at kilderne må overdrive for at fremme forståelsen, undrer Maria Bendix Olsen, der er studielektor og ph.d.-studerende i presseetik på Roskilde Universitet.

Vi har et medansvar, men det må komme an på, om vi handler mod bedre vidende.

bjarne schilling

- Jeg studser over, at Bjarne Schilling på vegne af Politiken siger, at når det handler om fakta, så er det ok, at kilderne overdriver lidt. Hvem er det så op til at beslutte, om det er meget eller lidt?

Den udmelding kan føre til, at læserne drager Politikens troværdighed i tvivl, mener hun:

- Worst case for Politiken er selvfølgelig, at læserne fremover vil tvivle på, om de kan stole på andre tal og historier, som de læser i Politiken.

Læserne er klar over overdrivelser

Men læserne er godt klar over, at kilderne nu og da overdriver, mener Bjarne Schilling.

- Jeg tror godt, de kan se det, og så kan man håbe, at de tager bestik af det , og – når det gælder en politiker, der er fuld af løgn, eksempelvis – holder op med at stemme på personen, siger han.

"Kilder er ikke omfattet af etiske regler"

Kilder og læserbrevsskribenter skal ikke være bange for, at jeg kommer på nakken af dem, hvis de siger noget forkert. De er ikke omfattet af Politikens etiske regler.

bjarne schilling

Ifølge Bjarne Schilling er det umuligt at undgå, at kilderne i nogle tilfælde overdriver, for ”sådan har det altid været og sådan vil det altid være”.

- Politikens journalister skal opføre sig ordentligt, men kilder og læserbrevsskribenter skal ikke være bange for, at jeg kommer på nakken af dem, hvis de siger noget forkert. De er ikke omfattet af Politikens etiske regler. Det er op til journalisterne og også op til læserne at vurdere, om manden har ret, siger han.

Men er det så ikke netop journalisternes job at tjekke op på kildernes udsagn?

- Jeg tror bare, man lyver for sig selv, hvis man tror, at de er i stand til at tjekke alt. Det er vi ikke. I praksis vil det ikke altid kunne lade sig gøre, så derfor er jeg ked af, hvis folk tror, at det, der står i avisen er 100 procent gennemtjekket. Men jo mere usandsynligt noget lyder, jo større ansvar har du som journalist for at tjekke det. Vi har et medansvar, men det må komme an på, om vi handler mod bedre vidende, siger han.

"Tallet er ikke vigtigt for mandens budskab"

Læsernes redaktør hos Politiken understreger dog, at han på ingen måde synes, fakta er ligegyldig.

- Men det er vigtigt, når der er gang i samfundsdebatten, at man ikke afsporer debatten ved at begynde at fokusere på fragmenter. Det, man formentlig søger at opnå ved at skabe tvivl om tallet her, det er, at hele debatten falder til jorden, siger han.

Flemming Fuglede Jørgensen har ifølge Bjarne Schilling det budskab, at: ”landbruget er utroligt vigtigt for Danmark i det hele taget og Danmarks økonomi”. Og så bruger han et åbenlyst forkert tal – men det er ikke vigtigt for mandens budskab”, siger han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve