De to kommentatorer kan ikke få armene ned, da danske Mohamad Al-Bacha vinder VM i fodboldspillet Fifa.

- Vi skriver historie her!

Der er vild jubel i DR Ultras studie, da der er finale i fodboldspillet Fifa.

Kanalen har fulgt verdensmesterskabet fra New York tæt, og de to kommentatorer Simon Zebis og Henrik Eriksen kan bogstaveligt talt ikke få armene ned, da resultatet står fast.

- Der er en dansk verdensmester i Fifa. Og vi fik lov til at kommentere det, jubler de i munden på hinanden.

Den anden danske verdensmester i Fifa

Det er den 17-årige dansker Mohamad Al-Bacha, der vandt konkurrencen natten til onsdag.

Han er den anden danske verdensmester i Fifa. I 2014 løb August “Agge” Rosenmeier med sejren.

Du kan se Bachas finalekamp på dr.dk/ultra og i DR Ultra-appen. Og se Ultra Nyt Special fra Fifa på søndag.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve