Yahya Hassan erklæret død i falsk Ekstra Bladet-artikel

En falsk artikel om Yahya Hassans død florerer på sociale medier. Ekstra Bladet tager sagen alvorligt.

Historien her er falsk, men den ligner til forveksling en ægte Ekstra Bladet-artikel. (Foto: screenshot)

Yahya Hassan er blevet erklæret død i en falsk artikel.

Artiklen er layoutet som en Ekstra Bladet-artikel, og journalisten, der tilsyneladende har skrevet artiklen, arbejder også hos avisen.

Men artiklen er falsk, og Ekstra Bladet-journalisten har intet med den at gøre.

Ekstra Bladet: Det er ubehageligt

I den falske artikel kan man læse, at Yahya Hassan blev rapporteret død i detentionen i Århus, og at vagtlægen fandt liget af digteren, der var blevet tæsket ihjel.

Siden den falske artikel blev publiceret har den floreret på de sociale medier. Hos Ekstra Bladet tager man sagen alvorligt.

- Vi har intet med den at gøre. Jeg synes, det er ubehageligt. Folk tror jo, det er os. Det er et angreb på Ekstra Bladets troværdighed, siger Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro til Journalisten.dk.

Ekstra Bladet har i en artikel på sin hjemmeside selv dementeret den falske historie.

Det er endnu ikke lykkedes Ekstra Bladet at finde frem til, hvem der står bag den falske historie.

En falsk artikel om Yahya Hassans død florerer på sociale medier.

Opslået af DR Nyheder på 19. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve