Tema Modeugen

Modeugedebutant vil klæde folk i gamle gulvtæpper

Malte Flagstad er træt af ternede skjorter og tophuer. Designeren, der åbner modeugen, vil have mænd til at turde lidt mere.

Malte Flagstad vil gerne flå tøjet af de danske mænd. De går klædt alt for uniformt, mener designeren bag mærket Tonsure.

Modeugedebutant vil klæde folk i gamle gulvtæpper

Malte Flagstad er træt af ternede skjorter og tophuer. Designeren, der åbner modeugen, vil have mænd til at turde lidt mere.

Modeugen NU // Tonsure på 60 sekunder

Copenhagen Fashion Week blev i dag skudt i gang med modeugedebutanten Tonsure, der vandt DANSK Design Talent - Magasin Prisen sidste år.Har du ikke lige 17 minutter til at se hele showet?Intet problem - vi giver dig hele molevitten på kun 60 sekunder OG et mini-interview med Grevinde Alexandra der synes, at showet var både vovet og frækt...

Opslået af DR K på 3. februar 2016

Det ligner egentlig ikke noget, der hører til i et modeshow.

Farverne er lidt slidte. Og stoffet har set bedre dage.

Fakta om Tonsure

Dansk herremodemærke stiftet i 2013

Består af designer Malte Flagstad og salgs- og marketingansvarlig Adam El-Zayat Hjorth

Vandt i 2015 Dansk Design Talent Magasin Prisen

Mest af alt ligner det, der hænger på bøjlen, et gammelt ægte tæppe, som nogen har lavet en vest ud af.

Og det er lige nøjagtig, hvad det er, forklarer Malte Flagsted.

Det er ham, der er nogen.

Malte Flagstad er designer, driver herremærket Tonsure, og er ved at vise sin kollektion frem.

Hele kollektionen er inspireret af gulvtæpper. Især gamle ægte tæpper og kludetæpper.

- Det har været hele grundlaget for kollektionen, det mærkelige miskmask af tæpper. Jeg fik en idé om at komme hjem til en ældre mand, som har tæpper i flere lag over det hele og gemmer på ting, han har samlet. Sådan et lidt eklektisk og excentrisk miks af forskellige stilarter og mennesker og farver, siger han.

Købt i kirkens korshær

De gamle tæpper er købt i en Kirkens Korshær-butik på Amager, ligesom Malte Flagstad også var forbi en tæppehandler på Amagerbrogade for at købe et kludetæppe, som er syet om til et andet såkaldt showpiece i kollektionen.

Jeg ville gerne flå hele lortet af, hvis jeg kunne. Det er så ærgerligt, at der er den flokmentalitet herhjemme.

Malte flagstad, designer

Ud over de enkelte frakker og veste, som blandt andet består af gamle tæpper, er tæpperne andre steder brugt som en detalje: et print på ryggen, der minder om et tæppe, for eksempel.

Syv måneders arbejde afviklet på syv minutter

Malte Flagstad står i sit arbejdsrum i det indre København. I et hjørne sidder to medhjælpere og syr hatte med detaljer fra tæpper færdige.

På onsdag skal Tonsure præsentere kollektionen for den københavnske modebranche. Det er første gang, Malte Flagstad skal præsentere sit tøj med et modeshow, og det er Tonsure, der åbner Copenhagen Fashion Week, som modeugen officielt hedder.

Flere måneders arbejde bliver afviklet på under ti minutter.

- Vi startede på kollektionen i juli måned, og showet på onsdag er overstået på syv minutter. Det er mærkeligt at arbejde så lang tid på noget, som er overstået så hurtigt, siger han.

Malte Flagstad i sit atelier med sin kollektion.

Hvis man kun laver blå og hvide skjorter og grå t-shirts, så er det kedeligt som dagen er lang.

MAlte flagstad

Alt for stor omkostning

Som et relativt nystartet designfirma, ville MalteFlagstad normalt ikke afholde et modeshow, men i efteråret vandt Tonsure Dansk Design Talent Magasin Prisen – og en del af præmien på 500.000 kroner skulle bruges på et modeshow.

- Det er superfedt, at vi skal vise frem under modeugen, og det er en kæmpemulighed for os, men lige så vigtig er hele salgsperioden. Kollektionen har allerede været i Paris, New York og i Milano og skal til Tokyo lige efter København, og det er det, der ligesom batter for os, siger han.

”Folk vidste ikke, hvem vi var”

Til gengæld er det rart, at folk i Danmark gennem modeshowet ved, hvem Tonsure er:

- Da vi blev nomineret til Dansk-prisen, var der virkelig mange, der ikke vidste, hvem vi var. Da en bag prisen foreslog os, og sagde ”hvad med dem her”, var folk et stort spørgsmålstegn. Så på den måde er det superfedt og et step på vejen at vise til modeugen, siger han.

”Jeg ville gerne flå hele lortet af”

Det er ikke første gang, at Tonsure tager udgangspunkt i noget, der umiddelbart ligger fjernt fra modeverdenen.

Tidligere har Malte Flagstad fået succes med at designe frakker af teddybjørnestof, ligesom han har fået opmærksomhed ved at lade nattøj være udgangspunktet for en kollektion.

Formålet med de utraditionelle referencer er, at få mændene til at turde lidt mere. Mange mænd ender i en uniform af ternede skjorter, tophuer og velplejet skæg, mener Malte Flagstad. Og det vil han gerne gøre op med.

- Jeg ville gerne flå hele lortet af, hvis jeg kunne. Det er så ærgerligt, at der er den flokmentalitet herhjemme. Det bliver meget låst i kategorier, hvor jeg synes, at der skal så lidt til at sætte sit eget præg på det, siger han.

Kedeligt som dagen er lang

Men Malte Flagstad ved også godt selv, at det er en balancegang. En kollektion kan ikke kun være lavet af gulvtæppeinspirerede showpieces.

- Jeg er jo også selv, at the end of the day, ret konservativ. Og jeg ved udmærket godt, at jeg laver nogle ting, som ikke kommer til at sælge. Men vi bliver nødt til at have det, for hvis man kun laver blå og hvide skjorter og grå t-shirts, så er det kedeligt som dagen er lang, siger han.

Copenhagen Fashion Week finder sted fra den 3-5. februar i København. Du kan følge med i dækningen på dr.dk/kultur og på DR K’s facebookside, hvor modeekspert Chris Pedersen løbende opdaterer om nyt fra modeugen.

Modeugesn officielle hashtag er #cphfw

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve