Museumsleder afviser Støjberg-kritik: Ytringsfrihed er andet end Muhammedtegningerne

Fravalget af tegningerne handler ikke om terrorrisiko, siger museumsleder som svar på hård kritik.

Muhammedtegningerne har ikke patent på debatten om ytringsfrihed og blasfemi. Der er mange andre værker, som har provokeret og været udsat for censur.

Det mener Anne-Mette Villumsen, museumsleder på Skovgaard Museet i Viborg, som svarer direkte på kritikken af, at museet har fravalgt de berømte tegninger i en ny udstilling om blasfemi og provokerende billeder.

- Havde vi vist Muhammedtegningerne, ville vi lukke ned for debatten om ytringsfrihed og fjerne de nuancer, som vi egentlig gerne ville have frem med vores udstilling og de andre værker, forklarer museumslederen.

Blandt de andre værker fremhæver hun eksempelvis en dansk film om Jesus' sexliv, der affødte protestmarcher med tusindvis af vrede deltagere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtalte tidligere på dagen, at "det er ærgerligt", at Skovgaard Museet har valgt ikke at udstille de 12 tegninger af profeten Muhammed, som udløste en af de største udenrigspolitiske kriser i nyere dansk tid, da de i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten.

- For mig er tegningerne og det, at vi stod fast ved vores ytringsfrihed, et helt afgørende tidspunkt i vores historie. Jeg synes personligt, det er ærgerligt, at tegningerne ikke er repræsenteret, men det er selvfølgelig museets helt suveræne afgørelse, siger ministeren i et interview.

For at understrege sin kritik lagde Inger Støjberg et billede ud på Facebook, der viser, at hun har Kurt Westergaards omstridte tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen som baggrund på sin iPad.

Bange for at blive terrormål?

Skovgaard Museum får også hård kritik fra Trykkefrihedsselskabet, der ifølge foreningen forsvarer retten til at ytre sig frit. Ifølge selskabet er der tale om en situation, "der er på grænsen til selvcensur", og udeladelsen af Muhammedtegningerne er et ”udtryk for museets fejhed”.

- Det er helt indlysende, at Muhammedtegningerne hører hjemme på den udstilling. Det ved de også godt på museet, det er jeg ikke i tvivl om, siger formand Katrine Winkel Holm, der er præst og forfatter.

Hun mener ikke, at fravalget handler om, at de berømte tegningerne ville stjæle fokus fra de andre værker på udstillingen. Formanden mener, at det reelt er et spørgsmål om, at museet er nervøse for at blive et terrormål.

Den påstand afviser museumsleder Anne-Mette Villumsen.

- Jeg ville være naiv, hvis jeg sagde, at vi ikke havde overvejet risikoen ved at vise dem, siger hun.

- Men vi startede med en fagligbeslutning om, hvad det var for en debat og diskussion, som vi ville skabe.

Katrine Winkel Holm mener, at det er upassende og fejt, at museet ikke indrømmer, at de er bange.

- Vi har brug for ærlighed i den her debat. Vi ved godt, at det er forbundet med meget stor risiko at vise Muhammedtegningerne, siger formanden for Trykkefrihedsselskabet.

- Denne her borgerlige løgn, hvor man bare siger, ”jamen det er bare fordi, vi vil gøre noget andet”, den er upassende, og jeg synes, at den er usolidarisk over for de mennesker, der har sat livet på spil for ytringsfriheden.

Jyllands-Postens bygninger i Viby ved Aarhus er omgivet af dobbelt hegn og overvågning - avisen har været et terrormål siden de bragte Muhammedtegningerne. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Nazicensur og Jesus' sexliv

Udstillingen på Skovgaard Museet med navnet 'Billedstorm- Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag' handler om, hvordan og hvorfor religiøse og politiske billeder kan blive opfattet som blasfemiske.

Værkerne, der er blevet udvalgt til udstillingen, er op mod 500 år gamle, og fælles for dem alle er, at de har provokeret magthavere eller befolkningsgrupper.

- Udvælgelsen af dem bygger på faglige valg, som jeg har været med til at træffe, og som jeg står på mål på. Den her debat har mange nuancer, siger Anne-Mette Villumsen.

På udstillingen kan man se religiøse malerier og skulpturer, som blev ødelagt af den katolske kirke under reformationen, statuer af kongelige, der blev lemlæstede under den franske revolution, og væltede statuer af Lenin og Stalin efter Sovjetunionens sammenbrud.

Anne-Mette Villumsen fremhæver selv den danske film 'Jesus vender tilbage' af Jens Jørgen Thorsen, som blev udskudt i 20 år.

Kunstneren Jens Jørgen Thorsen udgav sin film 'Jesus vender tilbage' i 1992. (Foto: KIM RUNE © Scanpix)

Filmen fortæller blandt andet, at Jesus havde et seksuelt forhold til en kvinde, og da nyheden om filmen blev spredt i 1972, marcherede over 5.000 mennesker i Københavns gader i protest. Filmen blev lagt på hylden og havde først præmiere i 1992.

Et andet værk fra udstillingen, som Anne-Mette Villumsen fremhæver, er et billede, som blev underlagt nazisternes censur under Anden Verdenskrig.

- Når man ser maleriet, der forestiller en vase på et bord, spørger man sig selv, hvordan det kan have provokeret og fornærmet nogen?

- Nazisterne så det som provokerende. De beslaglagde det og kaldte det 'degenereret' kunst. Maleriet var ikke malet med fine naturalistiske penselstrøg, men med grove, ekspressive strøg, og det var det, der provokerede dem.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve