Dansk 30-årig sangerinde død af kræft

Den anmelderroste sanger og rapper Linkoban har tabt kampen mod kræften.

Linkoban optrådte både i Danmark og i udlandet. Her ses hun på scenen til P3's store 50 års gallakoncert i 2013. (Foto: Betina Garcia © Scanpix)

Da de danske læger meldte pas, tog en lang række af Linkobans kolleger over med indsamlinger og støttekoncert.

Alt sammen for at samle penge ind til den dansk-vietnamesiske sangerindes behandling i udlandet.

Men lige lidt hjalp det. I går døde den unge sangerinde med det borgerlige navn Ling Ly efter halvanden års kamp mod kræft.

Det skriver Linkobans familie og venner på hendes officielle Facebook-side i dag.

Hi everyone, As most of you who have been following Linkoban here knows, Ling was diagnosed with cancer a year and a...

Opslået af Linkoban på 18. februar 2016

Kendt designer brugte Linkobans sang

Efter at have udgivet ep’en ’Super Into On It’ i 2012, udgav Linkoban sit første – og eneste – album ’Ox’ i 2013 til gode anmeldelser.

Både ep’en og debutpladen indeholdt sangen ’Like This’, der er blevet spillet både herhjemme og i udlandet.

Blandt andet brugte den kendte designer Stella McCartney danskerens sang under et modeshow i Paris.

Så sent som i november arrangerede rapgruppen Suspekt en støttekoncert i Pumpehuset i København. Håbet var at skaffe penge til Linkobans behandling i Tyskland.

Til koncerten optrådte også navne som Av Av Av, Jooks og Benal.

I dag har en række andre musikkolleger vist deres sorg over tabet af sangerinden på de sociale medier:

Familien til den anmelderroste sanger og rapper Linkoban har delt den tragiske nyhed på hendes Facebook-profil.

Opslået af DR Nyheder på 18. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve