Det svenske storband Kent antyder stop

I en mystisk video på Kents hjemmeside skriver bandet om "sidste album" og "sidste turné".

Et billede fra da Kent gav koncert i Vega torsdag d.24. maj 2012. De har spillet i Danmark adskillige gange. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

De har haft det ene hit efter det andet, men nu tyder meget på, at det sidste hit er på vej fra det svenske storband Kent.

I hvert fald har bandet før midnat i går postet en video på dets Facebookside, hvor man antyder, at bandet snart indstiller den over 25 år lange karriere, skriver den svenske avis Expressen.

I videoen går en dødningehoved-malet kvinde rundt og trommer. Undervejs er der hentydninger til tidligere Kent-album, og til sidst kommer så en sort skærm med et hvidt kors og teksten:

16. maj 1990 - 17. december 2016

fulgt af ordene: Sidste album - sidste turné.

Indlemmet i hall of fame

Bandet var i følge den svenske avis Expressen i studiet i efteråret for at indspille et nyt album, og nu tyder meget altså på, at det kan blive bandets sidste.

Kent blev tidligere på året indlemmet i det Swedish Music Hall of Fame.

Blandt Kents største hit er Kärleken Väntar, Columbus, 999, Ingenting, FF og La Belle Epoque fra det seneste - og måske altså andensidste - album 'Tigerdrottningen' fra 2014.

Se den mystiske video her:

kent - Då Som Nu För Alltid

Opslået af Kent.nu på 13. marts 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve