Tema P3 Guld 2017

Ekstremt tæt løb: Her er gruppen bag årets bedste ørehænger

Kongerne af sensuel R&B-pop løber med prisen for den lytterbestemte pris ved P3 Guld 2017.

Scarlet Pleasure og sommerhittet 'Deja Vu' er årets lytterhit på P3.

Ved årets P3 Guld vinder popgruppen prisen for P3 Lytterhittet, som radiolytterne har kunnet stemme om den forgangne uge.

Gruppen, der består af Joachim Dencker, Emil Goll og Alexander Malone, har om nogen sat sig på tronen for pop med et karakteristisk sovekammerblik og et nik til udenlandsk R&B.

Læs ogsåDansk supergruppe efter massiv succes: Vi handler stadig i Netto

Alt det bliver indkapslet nummeret 'Deja Vu', som har fået P3-lytterne til tasterne.

Scarlet Pleasure: Deja-Vu

Loading preview...

Ved prisuddelingen var en fan inviteret ind til at holde en hyldesttale. Her blev der blandt andet sagt:

- I formår altid at komme ud over scenekanten, og når I giver et like på sociale medier, skaber det en ubeskrivelig følelse i kroppen.

- Denne sang formår at gøre en hverdag til fest og humøret ryger til tops, blev der sagt i fantalen.

Tidligere på aftenen åbnede Scarlet Pleasure hele guldshowet med deres spritnye single 'Good Together'.

P3 Guld 2017: Scarlet Pleasure - Limbo/Good Together

Lyt til de andre finalister

Det var et hardcore ræs, som Scarlet Pleasure endte med at vinde. Feltet startede med otte finalister og blev indsnævret til en ekstremt tæt finale på fire. Lyt til de øvrige finalister her.

Karl William 'Forstenet'

Karl William: Forstenet

Alex Vargas 'Inclosure'

Alex Vargas: Inclosure

Phlake 'Ouch'

Phlake: Ouch

Tidligere vindere af P3 Lytterhittet

  • 2016: Volbeat - For evigt (Alex Vargas var nomineret med ‘Shackled Up’)
  • 2015: Suspekt featuring Lukas Graham - Søndagsbarn
  • 2014: Nik & Jay - Forstadsdrømme
  • 2013: Klumben & Raske Penge - Faxe Kondi
  • 2012: Lukas Graham - Ordinary Things
  • 2011: Volbeat - Fallen
  • 2010: Rasmus Seebach - Engel
  • 2009: Volbeat - Maybellene i Hofteholder
  • 2008: Volbeat - The Gardens Tale
  • 2006 (november) Nephew - Igen og igen og
  • 2006 (januar) Magtens Korridorer - Lorteparforhold
  • 2005: Nephew - Movieklip
  • 2003: Tim Christensen - Whispering At The Top of My Lungs
  • 2002: Saybia - The Second You Sleep
  • 2001: Christian Brøns - Du kan gøre hvad du vil
Læs ogsåTopløs Burhan G og vred prisvinder: Se 5 af de vildeste guld-øjeblikkeLoading preview...

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve