En af klassisk musiks vigtigste og mest omstridte komponister er død

Pierre Boulez blev anset for at være en radikal fornyer og betydelig repræsentant for avantgarden i klassisk musik.

Den franske komponist, forfatter og dirigent Pierre Boulez blev 90 år. (Foto: Rolf Haid © Scanpix)

Den franske komponist, dirigent, pianist og forfatter Pierre Boulez, der var en af de vigtigste og mest omstridte skikkelser på den klassiske musikscene, er død, oplyste hans kontor i Paris onsdag. Boulez blev 90 år.

Boulez blev anset for at være en radikal fornyer og blev anset for at være en af de betydeligste repræsentanter for avantgarden i den samtidige klassiske musik.

Han døde tirsdag aften i Baden-Baden i Tyskland. Boulez, som i længere tid havde haft problemer med sit helbred, boede sammen med sin familie i kendte tyske kurby.

I sin selvforståelse var Boulez først og fremmest komponist, men han var også berømt for sin fortolkningskunst og sine præcise orkestreringer. Desuden var han kulturmanager, musikfilosof, underviser og stifter af Forskningsinstituttet for Akustik og Musik i Paris (IRCAM).

Koncert med Bruce Springsteen

Hans repertoire strakte sig fra klassisk og over mikrotonal musik med computer til koncerter med Bruce Springsteen eller Frank Zappa.

Pierre Boulez blev som dirigent bemærket for opførelser af komponister som Claude Debussy, Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Igor Stravinskij og Béla Bartók.

Han nåede at være musikalsk leder for New York-filharmonikerne og for BBC Symphony Orchestra i London.

/ritzau/AFP

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve