Forsvindende få kvinder leder symfoniorkestre

Det er en sjældenhed at se kvindelige dirigenter i symfoniorkestre, viser dr.dk/kulturs undersøgelse. Mens kvindelige musikere vinder indpas, skal man lede længe efter kvinder i orkestrenes ledende topstillinger. Man går glip af talenter, mener forsker.

Hans øjne er lukkede. Hovedet svinger mod højre og får det halvlange hår til at stå viltert ud fra siden af hovedet.

Henført hæver den legendariske rumænske dirigent Sergiu Celibidache taktstokken i luften frem for sig.

Vi er i studie 2 i DR's koncerthus. På gulvet øver DR's underholdningsorkester partituret til en ballet.

På studiets lyse trævægge svæver nogle af musikkens store verdensstjerner over orkestret nede på gulvet.

Foruden den henførte Celibidache er også den hvidskæggede finske dirigent Leif Segerstam og DR Underholdningsorkestrets egen dirigent Adam Fischer tegnet med sorte stempelagtige streger.

Men uanset hvor man drejer hovedet hen efter inspirerende musiske forbilleder, er der ingen kvindelige dirigenter, som musikerne på gulvet af studiet kan kigge op på.

0 kvinder på podiet

Kigger man på denne sæsons symfoniske koncerter rundt om i danske koncertsale, er billedet det samme. Man skal nemlig være mere end ualmindelig heldig for at se en kvindelig dirigent på podiet, hvis man indløser billet til et symfoniorkesters koncert.

Det viser en undersøgelse, som dr.dk/kultur har lavet blandt landets otte største symfoniorkestre.

Faktum er, at mændene sidder tungt på dirigentstillingerne i danske symfoniorkestre, og at stort set ingen kvinder uddannes inden for direktion. Og ingen har et endeligt svar på hvorfor.

Bladrer man orkestrenes nuværende sæsonkataloger igennem er kun mellem 0 og 9 procent af koncerterne dirigeret af kvinder (se grafikken øverst).

I eksempelvis DR's Symfoniorkester er der ingen kvindelige dirigenter overhovedet - og det kommer der heller ikke i den kommende sæson. Man skal faktisk helt tilbage til 2010 for at finde en enkelt kvindelig dirigent i sæsonkataloget. Sådan ser det ud hos flere af de danske symfoniorkestre.

Maksimalt er der to kvindelige dirigenter på en hel sæson - flest er der i Odense Symfoniorkester, hvor 3 ud af 35 koncerter er dirigeret af to forskellige kvindelige dirigenter.

- Man går glip af talenter
Spørger man kønsforsker på RUC, Rikke Andreassen, er det problematisk, at så få kvinder indtager podierne herhjemme.

Musik har jo ikke noget med køn at gøre. Derfor er det et problem, at der er så få kvindelige dirigenter, fordi man må gå ud fra, at der nogle talenter derude, vi går glip af.

Rikke Andreassen, kønsforsker

- Der er intet, der tyder på, det skulle afhænge af ens køn, at man er særligt egnet til at være dirigent. Musik har jo ikke noget med køn at gøre. Derfor er det et problem, at der er så få kvindelige dirigenter, fordi man må gå ud fra, at der nogle talenter derude, vi går glip af, siger hun.

Et af de få danske talenter, der er sluppet igennem, er 31-årige Maria Badstue. Hun er den eneste danske kvinde, hvis navn optræder ud for ordet dirigent i denne sæson. Hun er i øjeblikket ved at uddanne sig til dirigent i Oslo.

- I rigtig lang tid tænkte jeg, at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg havde jo aldrig set nogen, og jeg kendte ingen kvinder, der dirigerede. Hvis man som 16-årig pige siger, at man gerne vil være dirigent, kan det godt føles lidt som at sige, at man gerne vil flyve til månen, siger hun.

Forbilleder er vigtige

Og netop forbilleder kan have stor betydning for unge menneskers karrierevalg, siger Rikke Andreassen.

- Det er svært som ung talentfuld kvinde at sige, man vil være dirigent, hvis man ikke ser nogen kvindelige dirigenter. Det betyder noget, at man kan spejle sig i dem, man ser. Når der som nu næsten ikke er nogen kvinder på podierne, bliver det en selvforstærkende effekt, siger hun.

Alle otte orkesterchefer er mænd

I toppen af symfoniorkestrene anerkender man manglen på kvinder. Ikke bare blandt dirigenter, men også blandt orkestercheferne, der står for at ansætte dirigenterne. Alle otte symfoniorkestre er ledet af mandlige chefer.

De tre af dem, som dr.dk/kultur har talt med, er enige om, hvorfor der mangler kvindelige dirigenter i deres orkestre; der er meget få kvinder at rekruttere fra, samstemmer de.

Traditionelt set har direktion altid været et mandefag.

Peter Andersen, orkesteradministator, DKT

- Der uddannes langt færre kvindelige dirigenter end mænd. Traditionelt set har direktion altid været et mandefag. Det er vel noget, der ændrer sig efterhånden, siger orkesteradministrator for det Kongelige Teaters Kapel Peter Andersen til dr.dk/kultur. I Kapellet har man i denne sæson to kvindelige dirigenter.

I orkestrenes top er der også enighed om, at ansvaret for at få flere kvindelige dirigenter på podierne ikke ligger hos dem. I stedet kaster orkestercheferne bolden videre til det sted, hvor man uddanner dirigenter; konservatorierne. Også i Aarhus Symfoniorkester, hvor 27 ud af 29 koncerter i denne sæson er ledet af mænd.

- Jeg så da gerne flere kvinder, men ingen bliver fravalgt, fordi de er kvinder. For at ansætte kvinder, kræver det, at kvinderne vælger uddannelsen. Det er der, den starter, siger Palle Kjeldgaard, der er musikchef i Aarhus Symfoniorkester.

Ingen kvinder uddannet i mindst fem år

I Danmark uddanner man kun symfoniske dirigenter på et enkelt konservatorium, det kongelige danske musikkonservatorium på Frederiksberg.

Her har man i år for første gang i årevis optaget en kvindelig dirigent, der begynder næste studieår. Før hende skal man mindst fem år - og muligvis endnu længere tilbage - før man har optaget en kvinde på udannelsen.

Fra 2008-2012 har 11 ud af 46 ansøgere været kvinder, men ingen af dem er blevet optaget.

Hvis de ikke er blevet optaget, er det udelukkende, fordi de ikke har været gode nok

Bertel Krarup, rektor

- Det er svært at sige noget om, hvorfor så få kvinder søger. Men hvis de ikke er blevet optaget, er det udelukkende, fordi de ikke har været gode nok, siger konservatoriets rektor Bertel Krarup.

Ligelig fordeling af musikere

På resten af konservatoriet er kønsfordeling markant anderledes. Her er fordelingen mellem mænd og kvinder fifty-fifty og har ifølge Bertel Krarup været det længe.

- Eksempelvis messingblæserne var engang meget mandsdomineret, men i slutningen af 1970'erne, begyndte kvinderne at komme på banen inden for alle instrumenter. Derfor er der i dag opstået rollemodeller på alle instrumenterne, siger Bertel Krarup.

Og den ligelige fordeling af uddannede musikere har været med til at sætte aftryk i symfoniorkestrene. Her er mellem 30 og 43 procent af musikerne - ifølge dr.dk/kulturs optælling - kvinder. Kvinderne er altså stadig i undertal, men på kraftig fremmarch.

- Ikke kun et spørgsmål om talent

Og det er netop fra puljen af musikere, at man skal finde de kommende dirigenter. Dirigenter begynder nemlig deres karriere med at uddanne sig på et instrument - derefter kan man vælge at videreuddanne sig til dirigent. Kigger man dermed på rekrutteringsgrundlaget for spirende dirigenter, er der altså en jævn kønsfordeling.

Hvorfor afspejler den ligelige fordeling sig så ikke i dirigentuddannelsen?, kunne man spørge sig selv.

Ifølge rektor Bertel Krarup er det ikke et spørgsmål, konservatoriet har stillet sig selv. Han er overbevist om, at det udelukkende er ansøgernes kvalitet, der afgør, hvem der kommer ind.

Men så enkelt er det ikke. Det mener i hvert fald foreningen Kvinder i musik, der siden 1980 har arbejdet for, at flere kvinder får chancen som skabende musikere. Ifølge bestyrelsesmedlem i foreningen Tove Kragh er manglen på kvindelige dirigenter påfaldende.

Det er ikke kun et spørgsmål om talent og kvalitet. Så enkelt er det bare ikke.

Tove Kragh, Kvinder i musik

- Det er ikke kun et spørgsmål om talent og kvalitet. Så enkelt er det bare ikke, siger Kragh, der også er tidligere biblioteksleder på det kongelige danske musikkonservatorium.

- Man skal opfordre kvinderne til at søge

Ifølge hende skal der en bevidsthedsændring til - både på konservatoriet og i orkestrene.

- Selv i dag betragtes det ikke som kvindeligt at stå frem og have den magtanvendelse, der er nødvendig som dirigent. Det er ikke en selvfølgelig plads for en kvinde at indtage. Samtidig er der meget få rollemodeller. Som dirigent skal man have så stor tillid til sit eget arbejde, at man tør sætte andre i gang.

Derfor mener hun, at konservatoriet bør tænke nøje over, hvordan de kan få flere kvinder til at turde kaste sig ud i det.

- Jeg taler ikke for, at der skal ringere kvinder ind som dirigenter, men man skal give de dygtige kvinder en chance for at se sig selv som dirigent, siger hun.

Det kan man blandt andet gøre ved at være bevidst om at opfordre og motivere flere kvinder tidligt i udannelsen til at se muligheden for at blive dirigent. Og ved for det første ved at anerkende, kortlægge og diskutere manglen på ligestilling, siger hun.

Hverken orkesterlederne, konservatoriet, dirigenternes forening, Kapelmesterforeningen, eller Kvinder i Musik har dog nogle konkrete bud på, hvordan man fremover får flere kvinder til at vælge dirigentvejen.

Faktum er, at mændene sidder tungt på dirigentstillingerne i danske symfoniorkestre, og at stort set ingen kvinder uddannes inden for direktion. Og ingen har et endeligt svar på hvorfor.

- Selvfølgelig er det muligt

Spørger man dirigent Maria Badstue er hendes vej mod dirigentpodiet i høj grad sket på trods.
Da hun for et par uger siden befandt sig i DR's Studie 2, lagde hun mærke til manglen på kvindelige forbilleder på væggene. Som det ser ud nu, eksisterer der ikke kvindelige dirigenter på et så højt niveau.

Selv tænkte den 31-årige trompetist fra Thisted først over muligheden for at blive dirigent, efter hun deltog i en dirigentklasse med den finske mesterdirigent Jorma Panula i Sverige, siger hun.

Pludselig befandt jeg mig i en klasse, hvor der også var kvindelige dirigentstuderende. Der var det så naturligt.

Maria Badstue, dirigent

- Indtil da havde jeg ikke for alvor tænkt, at jeg kunne blive dirigent. Men pludselig befandt jeg mig i en klasse, hvor der også var kvindelige dirigentstuderende. Der var det så naturligt. Og jeg tog mig selv i at tænke: Selvfølgelig er det muligt.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve