Fredags-føler: Poparving prøver kræfter med mors kæmpehit

Xander skyder din weekend i gang en akustisk udgave af 80'er klassikeren "Det Er Ikke Det Du Siger".

Følelserne er helt ude på tøjet denne fredag, når Xander giver sit bud på en fredags-ballade. I forbindelse med sin optræden i programmet "Moyo Live" på P3 har Xander, også kendt som Alexander Theo Linnet, skruet en akustisk cover sammen af 80'er balladen "Det Er Ikke Det Du Siger".

Og bag nummeret, der udkom i 1981, står ingen ringere end Xander's mor, sangerinden Anne Linnet.

- Jeg synes simpelthen bare, at det er verdens bedste sang, siger Xander om det familiære sangvalg.

- Jeg bliver lidt stolt, når jeg synger en sang, som min mor har skrevet. "Det Er Ikke Det Du Siger" ligger mig meget nær, og jeg synes, den er helt fantastisk.

Sangen blev oprindeligt udgivet af Anne Linnet Band med Sanne Salomonsen på vokalen, mens nummeret er skrevet af Linnet og trompetisten Jan Glæsel.

Få din fredags-føler på, når Xander fremfører 80'er-klassikeren "Det Er Ikke Det Du Siger" i videoen øverst.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve