Hiphop-duo og britisk rock: Roskilde Festival offentliggør 20 nye navne

Blandt de nye bands på plakaten er amerikanske Macklemore & Ryan Lewis og engelske The Last Shadow Puppets.

Macklemore & Ryan Lewis har senest domineret radiostationerne med hittet 'Downtown'. Til sommer spiller duoen på Dyrskuepladsen. (Foto: Cindy Ord © 2016 Cindy Ord)

Han vandrede selvsikkert ind på hitlisterne iført pels og damer ved sin side med det humoristiske hit ’Thrift Shop’ i 2012.

Til sommer kan rapperen Macklemore gøre det samme, når han og producermakkeren Ryan Lewis indtager Roskilde Festival.

Udover den amerikanske hiphop-duo kan festivalhungrende danskere også lede efter favoritter i 19 andre nye navne på årets plakat. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

MACKLEMORE & RYAN LEWIS - THRIFT SHOP FEAT. WANZ (OFFICIAL VIDEO)

Et af de andre store navne er britiske The Last Shadow Puppets, der har Alex Turner fra succesgruppen Arctic Monkeys i front. Bandet vil til sommer være klar med en ny plade.

Også det amerikanske hardcore rockband At The Drive In og rapperen Freddie Gibbs spiller på festivalen i år.

Derudover er en del danske og nordiske navne skrevet på programmet.

Det gælder blandt andre danske Choir of Young Believers, det svenske rockband Blues Pills og den rappende pigegruppe Reykjavíkurdætur fra Island.

Plakaten for årets festival er dog langt fra komplet. I alt er 74 kunstnere offentliggjort, men der er stadig et stykke op til de 175 navne, der spiller på Dyrskuepladsen i år. Hele programmet afsløres i april.

Se de 20 nye navne her:

  • Macklemore & Ryan Lewis (US)
  • At the Drive-In (US)
  • The Last Shadow Puppets (UK)
  • Blues Pills (SE)
  • Choir of Young Believers (DK)
  • Diät (DE)
  • Ex Eye (US)
  • Fox Millions Duo (US)
  • Freddie Gibbs (US)
  • Guardian Alien (US)
  • Kakkmaddafakka (NO)
  • Bersærk (DK)
  • Chinah (DK)
  • Emilie Ramirez (DK)
  • Gents (DK)
  • Gundelach (NO)
  • Have You Ever Seen the Jane Fonda Aerobic VHS? (FI)
  • Milkywhale (IS)
  • Reykjavíkurdætur (IS)
  • Sudakistan (SE)

Så er der nye bands på Roskilde Festival-plakaten. Skal du se nogle af dem?

Opslået af DR Nyheder på 1. marts 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve