VIDEO Oplev Koncertsalen fra scenen med Noah i 360 grader

Kom med på scenen foran 1.800 mennesker i Koncertsalen sammen med NOAH på hans nye single Vend Dig Om.

Se videoen her. Klik på play.

Hvordan er det at stå på scenen og synge, mens 1800 publikummer kigger begejstret på dig? Ikke noget, man oplever hver dag. Men nu har du chancen.

NOAH tager dig nemlig med både bagom og på scenen i en stopfyldt Koncertsal, hvor du i 360 graders video kan panorere rundt, så det føles som om, at du er en del af bandet.

Bag navnet NOAH gemmer den unge sanger og sangskriver Troels Gustavsen fra Lolland, der med en nordisk tone af melankoli for alvor har erobret danskernes hjerter – blandt andet i tv-programmet Toppen af Poppen.

Sådan gør du

På desktop: Start videoen i afspilleren ovenfor. Brug musen til at trække rundt i billedet for at se dig rundt. Læg mærke til at lyden ændrer sig, når du kigger rundt. Kigger du fx på Troels synger han højere og kigger du på trommerne bliver de tydeligere.

På smartphone: Tag dine hørebøffer på og åben videoen ovenfor i din YouTube-app (søg på titlen i YouTube). Bevæg din telefon mens musikken spiller for at kigge rundt i salen. Læg mærke til, at lyden ændrer sig, når du kigger rundt. Vær opmærksom på, at du skal bruge din YouTube-app for at se 360 graders video.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve