Selvom Palle Mikkelborg ubesværet bevæger sig i alle genrer er hans udgangspunkt jazzen

Når Palle Mikkelborgs udtryk er så personligt skyldes det måske at han i sin tid er selvlært – udgangspunktet var den iltre bebop, men meget hurtigt kom han med i større ensembler. Mikkelborgs karriere er uløseligt forbundet med DR. Allerede i 1963 blev han medlem af den daværende Radiojazzgruppe – et ensemble, hvor der var plads til eksperimenter. Så lynhurtigt stod Mikkelborg også på dirigentpodiet og styrede både jazzmusikere og nogle gange strygere.

I 1968 blev han Årets Danske Jazzmusiker og med sin gruppe opnåede han at optræde på Newport Festivalen i USA. Der findes mange fine jazzøjeblikke med Palle Mikkelborg bevaret. Her øverst et fint øjeblik fra Sønderborg Højskole i 1967, hvor Mikkelborg spiller balladen ”I Surrender Dear” med bl.a. Kenny Drew klaver og Hugo Rasmussen bas.

Vær med på søndag, når DR Big Bandet med gæster hylder Palle Mikkelborg i Koncertsalen i DR Koncerthuset. Hele koncerten livestreames direkte på dr.dk med optakt fra klokken 19.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve