Hvem har ansvaret, når unge kvinder med supermodeldrømme kaster sig ud i en kamp mod kroppen, der kan ende med alvorlige handicap eller død?

På den ene side er der modeindustrien, der med sit ultratynde kropsideal, dyrker og ophøjer den ekstreme selvkontrol og gør den tynde krop attråværdig.

På den anden er der modelbureauerne, der igen og igen siger til de unge, at de skal tabe sig og som lader de tyndeste få de fedeste job.

Og så er der forældrene, der slipper deres mindreårige løs i en rå verden af jagten på tynd lykke og som lukker øjnene for de tvangstanker, deres unge tumler med om deres krop.

Fejlernæring og knogleskørhed

For journalisten Alberte trænger spørgsmålet sig på, da hun går til lægen med en tå, der er brækket uden nogen synlig grund og efter nærmere undersøgelser får konstateret knogleskørhed – i en alder af bare 40 år.

Da ingen i hendes familie lider af sygdommen, kommer hun til at tænke på de unge år, hvor hun levede som model og trods sine 1 meter og 80 vejede under 60 kilo. Hun var konstant på sultekur i de år, hvor hendes knogler havde ekstra brug for næring for at vokse sig stærke.

Alberte er hovedpersonen i radiodramaserien ”Supermodel”, der er skrevet og instrueret af journalist og tidligere fotomodel Alberte Clement Meldal.

Radiodrama: Supermodel

Radiodramaserien 'Supermodel' er skrevet og instrueret af Alberte Clement Meldal. Den har været sendt på P1 i løbet af den københavnske modeuge.

Hør de 5 afsnit her (samlet ca. 60 minutter)

Og lige som virkelighedens Alberte Meldal, har dramaseriens Alberte i sine helt unge dage arbejdet som fotomodel i modebyerne Milano, Paris og New York.

Konfronteret med diagnosen tager fiktionens Alberte en tur på loftet for at finde de kassettebånd, hun som ung lavede som en form for dagbog på sine rejser i modelverdenen. Hun kan nemlig ikke få Emma ud af hovedet.

1 meter og 82 på 49 kilo

Emma var en af de piger, hun boede sammen med i lejligheden i Milano, da hun som 15-årig rejste dertil for at finde lykken som model.

I modsætning til de andre i lejligheden, så havde Emma ingen problemer med at få de helt store jobs og adgang til drømmerejser og luksushoteller.

Emma var nemlig tynd nok. Hun var gjort af et andet stof end de andre, syntes de, gennemsigtig og æterisk, lignede en million selv i hvid T-shirt.

Veninderne beundrede Emmas evne til at give afkald på mad. Hun blev bare tyndere og tyndere. Og så en dag døde hun.

Alberte fandt aldrig ud af, hvorfor Emma døde. Hun opsøger som voksen sine tidligere modelveninder, der husker hvordan Emma levede af popcorn og salatblade dyppet i ketchup. De udveksler minder om, hvordan de selv forsøgte at sulte sig ved at spise Knorr-suppe til morgenmad og springe aftensmaden over. En husker hvordan hun hørte Emma kaste op hver nat, når hun troede, de andre sov.

Alberte opsøger også direktøren for modelbureauet for at høre, hvorfor de ikke satte en stopper for en model på 1.82, som kun vejede 49 kilo. Men bureauet havde faktisk sat foden ned og havde sendt Emma hjem fra Milano, lidt modstræbende kan man fornemme.

Den arvelige lidelse

Alberte tager også ud for at møde Emmas mor, som sidder i kørestol på grund af – ja, knogleskørhed. Hun er selv en meget tynd kvinde, der fortæller, at det med mad aldrig har været noget for hende, men at hun til gengæld er begyndt at juice – som Gwyneth Paltrow.

Hun er stadig fuld af beundring over den disciplin, hendes datter udviste som fotomodel, og dramaserien mere end antyder, at moren selv lider af en spiseforstyrrelse og derfor lukkede øjnene for datterens langsomme selvmord.

Spiseforstyrrelsen gives i arv - fra mor til datter, men også fra kvinde til kvinde gennem gensidig dyrkelse af de ultratynde idealer.

Til Albertes held har hun svært ved at sulte sig selv. Og dagbogsoptagelserne fra model Eileen Fords ranch i New Jersey viser, at hun er en ung pige, der har afsløret hykleriet. Hun vælger at tage hjem og tage på højskole.

Jagten på det magre look stopper her. I stedet for at dyrke udseendet og selvdestruktiv adfærd, skal hendes døtre lære at se udad i verden og være stærke. Helt ind til knoglerne.