Nekrolog: Nikolaus Harnoncourt var først med det gamle

Dirigenten Nikolaus Harnoncourt, den store pioner inden for musikalsk opførelsespraksis, er død, 86 år.

Harnoncourt kom fra en adelig familie og kunne have kaldt sig greve, men blev i stedet revolutionær inden for musikken. Han var født i 1929, uddannede sig efter 2. Verdenskrig som cellist og blev medlem af Wiener Symfonikerne. (Foto: Print © Type 1)

Vi tager det for givet i dag, at vi kan nyde barokmusik af Bach og Händel, der klinger sprødt, spændstigt og dynamisk. Det har gjort ”den gamle musik” mere populær end nogensinde. Men skru tiden nogle årtier tilbage, og hele denne del af musikhistorien blev spillet tungt og kedeligt - med en nedvurdering af værkerne og komponisterne til følge. Pioneren bag den revolution, der vækkede barokmusikken til live igen, var dirigenten Nikolaus Harnoncourt. Han døde i lørdags, 5. marts, efter et utrolig flittigt liv, hvor han var aktiv til det sidste og højt beundret over hele verden.

Befriede de historiske instrumenter

Harnoncourt kom fra en adelig familie og kunne have kaldt sig greve, men blev i stedet revolutionær inden for musikken. Han var født i 1929, uddannede sig efter 2. Verdenskrig som cellist og blev medlem af Wiener Symfonikerne. Lige fra sine studieår var han dybt interesseret i det, man kalder ”tidlig musik”, et flydende begreb, der dengang især drejede sig om renæssancen og barokken. De gamle værker og de historiske instrumenter blev dengang betragtet som museumsstykker og oftest håndteret af akademikere. Det lavede Harnoncourt om på. Han samlede ligesindede musikere for at bruge museumsstykkerne til at skabe musik. De gamle komponister skulle tages på ordet og musikken lyde, som de selv havde tænkt sig den.

Hør også Hej P2, der hylder Harnoncourt

Hej P2

Concentus Musicus øvede 5 år på første koncert

Helt tilbage i 1953 grundlagde Harnoncourt et orkester med originalinstrumenter (eller kopier deraf), og til sin død var han dets leder. Concentus Musicus Wien blev det kaldt, og typisk for Harnoncourts kompromisløshed øvede orkestret i fem år, før man gav den første koncert. Argumenterne skulle være på plads, overbevisningsevnen skulle være stærk. På det tyske plademærke Telefunken indspillede Harnoncourts orkester de kommende årtier skelsættende plader med værker af bl.a. Bach, Händel og Haydn, og orkestret var med til at genopdage en af barokkens vigtigste komponister, Telemann. Den største bedrift var en samlet indspilning af Bachs ca. 200 kantater, hvor også koret var historisk korrekt med drengesangere i stedet for kvindestemmer, sådan som man gjorde i 1700-tallet.

Hør også P2 Formiddag med dagens værk Haydn: Symfoni nr. 85, med Concentus Musicus Wien, dirigeret at Nikolaus Harnoncourt.

P2 Formiddag

Stemplet som excentriker med egensindigt mod

Når vi i dag sætter en barokplade på i P2, spreder der sig en behagelig stemning af velklang, ja selv køerne begynder at give mere mælk, siges det. Men så er det sandsynligvis ikke en plade med Harnoncourt, vi spiller! Han beholdt hele livet en provokationsevne og et egensindigt mod, som kunne gøre hans musiceren meget udfordrende, nogle gange anmassende. Harnoncourts klang, tempo og dynamik strøg aldrig lytteren med hårene, og det vilde blik, han havde i øjnene, når han dirigerede, gjorde det nemt at stemple ham som excentriker. Nogle af Harnoncourts teorier splittede selv de mest interesserede tilhængere, selv om han kunne argumentere med både historiske beviser og musikalsk meningsfuldhed.

Hør også: P2 Puls - tidlig musik: fra punk til mainstream

Revolutionens næste fase

På Harnoncourts grundlag opstod der mange andre barokorkestre i Tyskland, England og Holland. Barokmusikken var blevet befriet. I 1980’erne havde Harnoncourts revolutioner sat så stærkt et præg, at han begyndte at blive inviteret til også at dirigere almindelige symfoniorkestre. Dermed begyndte næste del af hans revolution. I dag skal et symfoniorkester på almindelige, moderne instrumenter kunne spille i alle stilarter, og det er igen en standard, der blev sat af Harnoncourt. Hans opførelser af Beethoven, Schubert og Brahms med orkestre som Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og Det Europæiske Kammerorkester har ændret vores orkesterkultur og musikalske stilbevidsthed. Selv den lettere musik af Strauss-familien gav han nyt liv - og en vidunderlig indfødt, wienerisch dialekt.

Belønnet i København

Nikolaus Harnoncourt fik i 1993 overrakt Sonnings Musikpris i København og opførte ved den lejlighed – ganske typisk - en ukendt opera af Haydn. Han trak sig af helbredsgrunde tilbage i december, meget rørende ved at omdele et håndskrevet takkebrev til sit østrigske publikum. Men da havde han for længst kunnet se, at flere generationer af dirigenter og orkestermusikere vil komme til at bære hans arv videre. Den gamle musik har fået fyldt tanken op, og hvis vi en dag skulle begynde at dovne den, er der på Harnoncourts mere end 500 pladeindspilninger idéer til langt ud i fremtiden.

P2 Koncerten: Léonie Sonnings Musikpris 2015

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve