Noma åbner i Australien til stor ros

På Australiens nationaldag har den danske restaurant Noma slået dørene op med totalt udsolgte borde.

Noma laver de næste ti uger mad på den anden side af kloden. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Fire minutter. Så lang tid tog det for Noma at sælge ti ugers borde i den australske pop up-restaurant i Sydney. Med en kuvertpris på 2300 kroner for maden lagde gæsterne samlet omkring 13 millioner kroner.

I dag skulle forventningerne indfries, da restauranten havde første åbningsdag. Meget tyder på, at det er lykkedes, fortæller Børsens madredaktør Ole Troelsø.

- De første anmeldelser er de korte af slagsen, der er kommet på sociale medier, og de er overstrømmende med begejstring. Australierne skriver, at de ikke anede man kunne blande krokodillefedt og kylling, eller at man kunne blande æg og fermenteret kænguru, siger han.

Fra Gourmet Traveller begynder anmeldelsen:

- Yep, det er godt. Faktisk er det virkelig, virkelig godt.

Roberta Muir fra Business Insider var en af de få, der fik en plads på åbningsdagen, og også hun er imponeret.

- Hvis du ikke allerede har en reservation, så skriv dig på ventelisten med de tusinde andre og kryds fingre, skriver hun.

#nomaaustralia #australiaday #excited #barrangaroo angaroo

Et billede slået op af Roberta Muir (@robertamuir) den

Ole Troelsø forklarer, at hypen har været enorm op til åbningen.

- De gjorde det med stor succes i Tokyo, og det ser ud til, at Australien bliver en endnu større succes, og de har fået enorm opmærksomhed.

- De er blevet et ekstremt brand i restaurantverden og i foodie-kredse.

Spørger man Ole Troelsø er det en sjældenhed, at restauranter kan flytte om på den anden side af jorden med stor succes. The Fat Duck, der på et tidspunkt lå nummer et på listen over verdens bedste restauranter, åbnede også en pop-up restaurant i Australien, men slet ikke under samme opmærksomhed. En stor del af hypen skal tilskrives chefen for det hele – René Redzepi.

- Det har noget at gøre med Redzepi og hans udstråling, og den mission han synes at være på.

Menuen, der har været tophemmelig, indtil de første gæster fik den serveret, består blandt andet af krokodillefedt blandet med kylling, petit fours med melon og grønne myrer og snegle som wienerschnitzel og tærte med kammuslinger.

Du kan se nogle af de første billeder her.

Seafood #nomaaustralia

Et billede slået op af Thomas Laursen (@wildfooding) den

Peanut milk toffee ice cream covered with freekeh paste shell #NomaAustralia

Et billede slået op af Meylissa (@meymeylissa) den

BBQ'd milk dumpling/taco in all its glory #NomaAustralia

Et billede slået op af Meylissa (@meymeylissa) den

Scallop pie and lantana flowers #nomasydney

Et billede slået op af Franz Scheurer (@fscheurer) den

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve