Sprogeksperter begraver 'negeren' for altid

Dem, der betegnes, bryder sig ikke om betegnelsen. Det er grund nok til, at det ikke er ok at sige 'neger', siger ekspert.

I 1957 udkom Billedbladet med artiklen "Der bor en Neger i Dragør". Omtalen gjaldt en klassisk pianist Eugene Haynes, der havde et nært forhold til Karen Blixen. Dengang var ordet 'neger', det man brugte. (Foto: Ukendt/Billed Bladet © Scanpix)

Selv om der med jævne mellemrum dukker indlæg op i den offentlige debat, der mener det modsatte, så er det stadig ikke i orden at kalde folk, der er mørke i huden og stammer fra Afrika for ’negre’.

Det siger sprogeksperter i Sproglaboratoriet på P1, der har modtaget mange henvendelser fra lyttere om spørgsmålet.

Ordet ’neger’ betyder sort, og derfor synes mange, at det kan være et lige så godt ord som ordet ’sorte’.

Historien er ikke slut endnu

Men man kan ikke sige ’neger’ uden også at stille sig på samme side, som de herskende hvide koloniherrer, der tog sorte afrikanere som slaver og solgte dem.

- Ord bærer rundt på deres historie. På et tidspunkt var de sorte underprivilegerede, det var de jo langt op i 50’erne, og det er de jo nogle steder endnu. Går man tur i Paris’ gader, kan man godt se, hvem der spuler dem. Historien er ikke slut endnu. Derfor gør det lidt ondt på nogle, siger Jørn Lund, der har rundet de 70 år og derfor er fra en tid, hvor ordet ’neger’ var det, man sagde om en sort person.

Specialist i race og køn fra Roskilde Universitet Rikke Andreassen er enig med Jørn Lund i, at betegnelsen ’neger’ er ladet med en meget tung racehistorie, som man ikke kan se bort fra, når man bruger ordet.

Hør udsendelsen

Hør hele udsendelsen fra Sproglaboratoriet 'Må man sige 'neger'' her.

Hun hæfter sig ved, at man ofte i debatten taler om, hvilken intention man har med at sige, som man gør.

- Vi hæfter os ved intention i stedet for konsekvens

Da uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i forbindelse med en debat om Haribos lakridshoveder i 2014 - før han blev minister - påberåbte sig retten til at sige ’neger’, mente han det som en protest mod politisk korrekthed – og altså ikke som noget ondt mod de mennesker, han talte om.

Det samme gjaldt journalist og sangerinde Annette Heick, der i en nytårsklumme skrev, at hun fik ’lyst til at slå på glasset og sige neger’. Hun mente, at hun havde ret til at bruge det ord, der jo betød det samme som ’sort’.

Men at de to ser helt bort fra – eller ikke kender – betegnelsens historie, er bare et billede på, at de ikke tænker på, hvilken konsekvens det har for dem, de betegner med ordet, mener Rikke Andreassen.

- Den måde, vi ser racisme på i Danmark, handler meget om intention. Hvis du har en intention med noget, så er det racistisk, men hvis du bare sagde ’neger’, fordi du ikke vidste, hvad du ellers skulle sige, så er det ikke.

Hvad siger dem, der betegnes 'neger'?

Hun vil gerne have, at vi flytter vores fokus og sige, måske handler det ikke om vores intention, men mere hvad er virkningen af at bruge de her ord.

- Det handler måske ikke så meget om, hvad den person, der sagde ’neger’ følte indeni, men hvad gør denne her betegnelse ved de mennesker, det bliver sagt om.

Derfor mener hun, at man skal spørge dem, man betegner, hvad de synes om betegnelsen.

Sproglaboratoriet har talt med 27-årige Neliol Pyronneau Mark Poulsen, der er adopteret fra Haiti og kom til Danmark som treårig.

Han oplever selv at blive kaldt ’neger’ af sine venner, men brugt som et kærligt øgenavn.

– Det har jeg det egentlig fint nok med. Det er ikke noget, der støder mig. Men jeg kan godt mærke, at jeg synes, det er irriterende, hvis de bruger det uden for vennekredsen, hvis det er et ord de bruger i al almindelighed, siger han.

Tænk over, hvad du vil beskrive

Men generelt undrer det ham, at man har brug for at bruge hudfarven som eneste betegnelse, når man skal beskrive ham eller andre, der er mørke i huden.

For hvordan beskriver man lige en ven, der er lys i huden som en selv? Det prøver han gerne at få dem, der spørger ham, hvad de skal kalde ham, til at tænke over.

- Du siger jo ikke, det er ham den hvide Torben, derovre. Så siger du: det er Torben, han er så og så høj og så og så bred, og hans næse ser sådan ud. Vi bliver bare karikeret betegnet som sorte – så er der ligesom ikke flere niveauer i beskrivelsen, siger han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve