Storfavorit bliver årets danske computerspil - og får hele tre andre priser

Computerspillet 'Inside' løb i går aftes med hele fire priser, da Spilprisen 2017 blev uddelt. Se alle vinderne her.

Computerspillet 'Inside' fik for nylig fire Bafta-priser i London. (© Playdead)

Da Spilprisen 2017 i går aftes blev uddelt på Nørrebro Teater i København, var spillet 'Inside' den helt store vinder. Udover årets spil løb holdet bag computerspillet også med priserne for bedste lyddesign, årets kunstneriske bedrift og bedste visuelle design.

Spiludviklergruppen Playdead, der står bag spillet i det mørke fantasy-univers, er allerede blevet rost til skyerne både herhjemme og i udlandet - ikke mindst efter, at spillet vandt fire Bafta-priser i London tidligere på måneden.

I bagagen har de spillet 'Limbo', der ligeledes er et adventurespil fyldt med udfordringer til spilleren.

Et andet højdepunkt fra aftenens prisfest var 'Stikbold! A dodgeball adventure' fra Game Swing, der vandt prisen for bedste dansksprogede spil, samt Hitman-spillet, der vandt prisen for årets tekniske bedrift.

Se alle vinderne her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve