- Jamen Beeeerit!

og

- Det er fand'me uhyggeligt du!

Citaterne kommer fra komedieserierne 'Flemming og Berit' og 'Den gode, den onde og den virk'li sjove' med Peter Schrøder som afsender.

Langt fra København?

Jeg hedder Malene Koops Grønborg, er 31 år og arbejder med kulturstof på DR i Aarhus.

Efter 11 år i blandt andet København og Aarhus flyttede jeg i 2015 hjem til min fødeby Horsens, hvor jeg bor i dag.

I denne serie 'Langt fra København?' tager jeg ud og besøger musikere og skuespillere, der ligesom mig har valgt ikke at bo i hovedstaden.

Følg med i serien fra den 9. april og herefter de næste seks søndage klokken 11 på dr.dk/kultur.

Det kørte på mange måder godt for skuespilleren op gennem 1980'erne og 1990'erne.

Han var med, hvor det skete og man kunne se ham i både de ovennævnte serier samt 'Bryggeren', 'Madsen og Co.' og film som 'Gummi-Tarzan', 'Busters verden' og 'Krummerne'.

Samtidig var han også filminstruktør og instruerede både 'Det forsømte forår’ og ’Kun en pige’.

- Jeg var så småt begyndt på et karriereskift til filminstruktør. Det er jeg stadig meget interesseret i, men det er jo ingen hemmelighed, at selv de største instruktører nogle gange har svært ved at få finansieret deres film, siger Peter.

Og det var han træt af. Det var simpelthen for svært at komme igennem i filmverdenen. Samtidig var han også blevet lidt træt af de tilbud, han fik som skuespiller.

- Det var blevet ensporet. Jeg havde lavet nogle af de her satireudsendelser, og så var det som om, jeg blev typecastet til den slags hele tiden. Man kunne ligesom ikke få øje på al den anden erfaring, jeg også havde opbygget, siger han.

Se mere fra Susanne Heinrich og Peter Schrøders karriere og liv i Vendsyssel i videoen her:

Ville gerne spille dybere roller

Men det var hans kone, Susanne Heinrichs idé at vende næsen mod Jylland, fordi hun kunne mærke, at hendes mand ikke var helt tilfreds med, hvordan tingene stod til i København.

Derfor foreslog hun Peter, at han søgte den på det tidspunkt ledige stilling som leder på Vendsyssel Teater.

Jeg tænkte: Hvad fanden skal jeg der?

peter schrøder om at flytte til Vendsyssel

- Og jeg tænkte: Hvad fanden skal jeg der? Altså ikke fordi, der i den forstand er noget galt med det, jeg havde bare slet ikke forestillet mig at bosætte mig der. Men så tænkte jeg lidt over det igen, og det var sgu nok ikke en helt dårlig idé. Så kunne man jo blive sin egen herre og måske få afløb for alt det, jeg syntes, jeg manglede i København, siger han.

Susanne Heinrich og Peter Schrøder spillede begge med i forestillingen 'Ikke et ord om Robert Redford' på det gamle Vendsyssel Teater i 2012. (Foto: Benny Rytter)

Så han søgte stillingen og fik den, og Susanne, der har boet det meste af sit liv i København, fulgte med til Tornby, hvor parret i forvejen havde et sommerhus.

- Jeg kan ikke huske, om jeg på det tidspunkt var på Nørrebro Teater, Folketeatret eller Gladsaxe Teater, men jeg følte også, at jeg altid var den, der lige skulle komme ind og være sjov. Og jeg kunne godt tænke mig at spille nogle dybere roller, siger Susanne.

Hun havde dog ikke forestillet sig, at hun kom til at spille så mange roller, som hun har gjort de seneste år i Hjørring på Vendsyssel Teater.

Jeg har fået lov til at spille roller, som jeg aldrig havde fået lov til i København.

Susanne Heinrich

- Jeg har fået lov til at spille roller, som jeg aldrig havde fået lov til i København, siger hun og nævner blandt andet hendes hovedrolle i stykket Fru Leonie, en monolog skrevet af forfatteren Suzanne Brøgger.

- Det betyder meget, at man som skuespiller får lov til at prøve nogle andre sider af sig selv. Det udvikler en, og jeg synes, valget om at tage herop var et godt valg. Men at det skulle ende med det her - det havde jeg ikke set i glaskuglen, siger hun og henviser til det nye Vendsyssel Teater.

Susanne Heinrich spillede rollen som fru Leonie i forestillingen af samme navn på Vendsyssel Teater i 2011. (Foto: Benny Rytter)

Et helt nyt teater

Gennem årene har parret også spillet sammen i flere forestillinger til stor glæde for dem begge.

- Vi har jo fået lov til at spille sammen i en moden - eller ældre alder, om man vil, og vi skal nok på turne med forestillingen 'Hvem spiller ud'. Det er da dejligt, vi også kan få lov til det, siger Susanne.

Som teaterleder siden 2005 og kunstnerisk chef fra 2014, har Peter Schrøder desuden i mange år arbejdet på at få et nyt teater i byen. Den mission blev til virkelighed, da det nye Vendsyssel Teater åbnede i januar i år.

- Vi stoler på vores publikum, der har været med at skabe grobund for, at det her kan lade sig gøre. Der er en stor teatertradition her på egnen, siger Peter Schrøder om det nye teater, der har kostet 180 millioner kroner.

Det er mere end 100 år siden, at man sidst har bygget et nyt og rendyrket teater uden for hovedstadsområdet. (Foto: Tao Lytzen © Vendsyssel Teater)

Om stoltheden fra lokalbefolkningen

  • Hvad er forskellen - i branchen - mellem Vendsyssel og København?
  • Peter Schrøder:
  • - Her vil jeg nævne en episode, som er meget typisk, som du aldrig ville opleve i København, men som du kun kan opleve i lokalsamfundet. Sanne medvirkede i 'Jeppe på bjerget', inden jeg var tiltrådt som direktør. Vi kom så hjem en aften, hvor hun havde været inde at spille, og pludselig bankede det på døren klokken 11 om aftenen, og vi tænkte: Gud, hvem kommer dog nu? Det var nogle af naboerne, der havde været inde at se forestillingen, og de ville bare lige sige, at det var den største teateroplevelse, de nogensinde havde haft. De havde nogle flasker rødvin med, og så sad vi den halve nat og snakkede og hyggede os om den oplevelse, de havde haft. Man mærker en utrolig stolthed i lokalbefolkningen over deres teater, end man gør i en storby.
  • Susanne Heinrich:
  • - Jeg gik nede i byen en dag, hvor en kvinde blev ved med at råbe efter mig, for hun ville bare lige sige, hvor god en oplevelse, hun havde haft. Her den anden dag mødte jeg en dame i supermarkedet, som spurgte, om hun kunne tillade sig at snakke til mig, og så fortalte hun, at hun havde været inde at se 'Niels Klims forunderlige rejse', og at hun aldrig havde set noget lignende. De aner slet ikke, hvor glad man bliver over det.

For dyrt at sende en Reumert til Vendsyssel

I Vendsyssel kan man desuden tale med folk på en anden måde, end man kan i København, siger Peter.

Når der er generalprøve på teatret, plejer han at byde publikum velkommen - og runde af med en helt bestemt besked.

- Jeg siger til dem, at hvis de kan lide det, de ser, så skal de gå ud at sige det til Gud og hver mand. Og hvis de ikke kan lide det, så skal de ikke sige så meget. Og det elsker de! Den der uhøjtidelige måde at forholde sig til tingene på. Vi får tit at vide, at de elsker at komme hos os, for man ved aldrig, hvad vi kan finde på, siger han.

Vendsyssel Teater har også flere gange været nomineret til en Reumert - blandt andet i 2007 for forestillingen 'Prinsesserne', i 2010 for forestillingen 'Festen', og i år er skuespilleren Bo Madvig nomineret som 'årets danser' for forestillingen 'Rammer' - en co-produktion mellem teateret Glimt, Vendsyssel Teater og Limfjordsteatret.

Der er sjovt nok længere fra København til Nordjylland, end der er fra Nordjylland til København.

Peter schrøder

- Og det er da noget, københavnerne kan forstå, smiler Susanne.

- Men det er jo ikke blevet til en Reumert. Det er nok fordi, vi ligger for langt væk. Det er for dyrt at sende en Reumert herop, siger Peter på sin velkendte humoristiske facon.

- Men sådan er det jo med afstand, - det er relativt. Der er sjovt nok længere fra København til Nordjylland, end der er fra Nordjylland til København. Det er jo mærkeligt, for jeg er helt sikker på, at når jeg aflæser min kilometertæller, så viser den sgu det samme, hvad enten jeg er kørt den ene eller den anden vej, siger Peter.

Peter Schrøder spillede side om side med Søs Egelind i serien 'Flemming og Berit', der kunne ses i tv i 1990'erne. (Foto: Nils Holm Christensen TV2/Danmark © sCANPIX)

Mennesker er ikke sindssygt begavede

I forbindelse med afstanden mellem byerne i Danmark, nævner han også komedieserien 'Madsen og co'. fra 1996-2000.

- Den er egentlig interessant at snakke om, fordi den fik en meget blandt modtagelse. Øst for Storebælt blev den rimelig kritisk modtaget, men vest for Storebælt var folk vilde med den. Det er da interessant, siger han.

Men hvorfor er der så stor forskel mellem København og Jylland - i teaterbranchen, men også i kulturlivet i det hele taget? Måske fordi, man har samlet så meget i København, siger Susanne.

Det er snobberiets skyld, rent ud sagt. Mennesker er jo altså ikke sindssygt begavede, må du regne med.

- Det er jo blevet sådan, at hvis man kan sige, man er i København, så er det ligesom om, at det i sig selv er en garanti for, at det er godt, siger hun.

Men det er jo ikke Københavns skyld, lyder det fra Peter.

- Det er menneskers skyld. Det er snobberiets skyld, rent ud sagt. Mennesker er jo altså ikke sindssygt begavede, må du regne med. København kan jo ikke gøre for, de har en hel række gode institutioner, men de mennesker, der bor der, bruger dem ikke med omtanke. Jeg tror, de bliver snobbede og overvurderede omkring det, siger han.

Susanne Heinrich og Peter Schrøder spiller også sammen i forestillingen 'Hvem spiller ud' om to ældre mennesker, der møder hinanden på et plejehjem. (Foto: Benny Rytter)

Ikke noget der hedder pension

Og efter en hel del ironiserende bemærkninger om københavneriet og det danske kulturliv, understreger Peter, at han stadig er glad for København. Parret har også en lejlighed i hovedstaden, som de jævnligt bruger.

- Jeg flyttede derover, da jeg blev optaget på Statens Teaterskole, oeg jeg synes, det var fantastisk. Både i København og uden for København er der kvaliteter på det kunstneriske område, men det er mærkværdigt, at man skal kæmpe så meget for at få folk til at forstå det, siger han.

Så længe, de kan bruge en gråhåret ældre dame, så er jeg med.

Susanne heinrich

Efter 12 år hos Vendsyssel Teater, synes han dog, at han må have tjent sin værnepligt på stedet, som han udtrykker det, Derfor vil han gerne fremover have et lidt løsere forhold til teateret, så der også er tid til andre projekter.

- I vores branche er man jo ikke sådan rigtigt pensionister. Det er lysten og helbredet, der styrer det, og så længe begge dele er til stede, så agter jeg at blive ved, siger Peter og Susanne nikker.

- Alt har jo en tid. Men så længe, de kan bruge en gråhåret ældre dame, så er jeg med, siger hun.

  • Blå bog: Susanne Heinrich.
  • Født i 1945 i København.
  • Er uddannet balletdanserinde og debuterede i 1961 på Pantomimeteatret i Tivoli i 1961, hvor hun også var i årene efter.
  • Har ingen skuespiluddannelse, men fik sin filmdebut i filmatiseringen af Soyas erotiske klassiker ’Sytten’ i 1966.
  • Har siden haft roller på adskillige teatre, heriblandt Folketeatret, Det Danske Teater og Det Kongelige Teater.
  • I tv har hun medvirket i diverse revy-programmer og satireserien ’Uha Uha’, ’Huset på Christianshavn’, ’Madsen og Co.’ og julekalenderen ’Brødrene Mortensens jul’.
  • Har tidligere været gift med skuespilleren Jesper Langberg, som hun fik to døtre med.

  • Blå bog: Peter Schrøder
  • Født i Vemb i 1946 – boede dog det meste af sin barndom/ungdom i Vejle.
  • Skuespiller, filminstruktør og teaterinstruktør.
  • Uddannet på Statens Teaterskole i 1973 og fik sit gennembrud i ’Niels Klims underjordiske rejse’ på Gladsaxe Teater. Har også spillet store roller på blandt andet Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret.
  • Har medvirket i flere tv-serier - blandt andet Madsen og Co., Flemming og Berit, Den Gode, den onde og den virk’li’ sjove og film – blandt andet Busters verden (1984), Krummerne (1991) og Kærestesorger (2009).
  • Har instrueret filmene ’Det forsømte forår’ (1993), ’Kun en pige’ (1995) og ’Lotto’ (2006).
  • Blev i 2005 leder på Vendsyssel Teater og var fra 2014 kunstnerisk chef samme sted.
  • Har siden 1989 vært gift med Susanne Heinrich.
  • Er desuden far til skuespilleren Mikkel Schrøder Uldal, som han fik i 1974 med skuespilleren Hanne Uldal.