Ældre skal have ret til både bad og bøn

Når regeringen uddeler sin værdighedsmilliard til ældrepleje, bør retten til at dyrke sin religion og få opfyldt sine åndelige behov også tænkes ind. Det mener blandt andet Ældre Sagen.

Fagfolk mener, at de ældres religiøse behov skal tænkes ind, når regeringens værdighedsmilliard skal fordeles. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

På Finansloven for 2016 er der afsat en såkaldt ’værdighedsmilliard’, som skal bruges til at forbedre forholdene i ældreplejen. Det kan give mere tid til at bade de ældre på plejehjemmet eller sørge for, at kvaliteten af måltiderne bliver bedre.

Men det er ikke nok at fokusere på de fysiske behov. Den åndelige dimension skal også tænkes ind, så de ældre, der ønsker at praktisere en religion eller har behov for at tale om eksistentielle emner, også får gavn af velfærdsmilliarden.

Værdighedsmilliarden

I finansloven for 2016 har regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsat 1 milliard til en værdig ældrepleje.

Pengene skal ifølge Finansministeriet bruges til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i landets kommuner.

Kilde: Finansministeriet

Pengene skal kort sagt ikke kun bruges til bad, men også til bøn. Det mener Ældre Sagen og flere plejehjemsledere.

Jurist og chefkonsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler, som blandt andet har beskæftiget sig med ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund, siger:

- Det er naturligvis vigtigt, at de ældre får mulighed for at have en god personlig hygiejne, at de fysiske rammer er gode, og at de ældre får ernæringsrigtig mad. Men det er mindst lige så vigtigt, at der er tid, overskud og rummelighed til at tage højde for de ældres åndelige og religiøse behov og hjælpe med at opfylde dem.

Den røde tråd

Hun nævner som eksempel, at det for mange kan være vigtigt at komme i kirke, bede aftenbøn eller spise bestemte retter ved højtiderne. For ældre med muslimsk baggrund kan daglige bønner eller besøg af en imam være vigtigt, og for mange ældre uanset religiøs tilhørsforhold kan det være væsentligt, at der er tid til at tale om eksistentielle temaer som tab, skyld, sorg og død.

- På den måde kan de ældre opleve, at der er en rød tråd i deres liv, og de kan få mening ind i en tilværelse, hvor de måske er fysisk begrænset. Det åndelige og mentale rum kan udvide sig og give mening til den sidste del af deres tilværelse, siger hun.

Som en reaktion på, at regeringen, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven for 2016 afsatte en milliard kroner til at forbedre ældreplejen, formulerede Ældre Sagen, FOA og Dansk Sygeplejeråd sammen ti værdighedselementer, som organisationerne mener, skal være udgangspunkt for ældreplejen i Danmark.

Inspiration fra nabolandene

Inspirationen er hentet fra Norge og Sverige, hvor værdighed blev skrevet ind i lovgivningen i 2011. Blandt de ti elementer er lindrende behandling og en værdig død samt tilbud om eksistentielle samtaler og samvær med andre.

For mange ældre bliver den åndelige dimension ekstra vigtig, når de bliver fysisk svækkede, og når de nærmer sig livets afslutning

margrethe kähler, ældre sagen

Det sidste punkt dækker ifølge Margrethe Kähler både over samtaler med plejepersonale, pårørende og andre beboere og om religiøse ritualer og andre former for samvær med ligesindede.

- For mange ældre bliver den åndelige dimension ekstra vigtig, når de bliver fysisk svækkede, og når de nærmer sig livets afslutning. Det kan være praksisser fra barndom og ungdom, der pludselig virker relevante igen, og det kan være tanker om livet efter døden, der fylder. At opfylde de religiøse og åndelige behov handler både om tid, rum og rammer, siger hun.

Mangfoldighed og madregler

Et af de steder, hvor de åndelige og religiøse behov tænkes ind på linje med fysiske og kulturelle behov, er Peder Lykke Centret på Amager, som i 2013 blev udnævnt til Danmarks første mangfoldighedsplejehjem.

Tanken er, at plejecentret, der blandt andet omfatter aktivitetscenter og plejeboliger, skal kunne rumme beboere med meget forskellige ønsker og behov, både religiøst og kulturelt.

- Når vi får nye beboere, taler vi med dem om deres livhistorie og deres ønsker til hverdagen. Vi presser ikke nogen til noget, men det er vores mål, at alle beboere skal føle sig hjemme og have mulighed for at praktisere deres tro både i egne boliger og på fællesarealerne. Vi har et fællesrum, som kan bruges til møder og bøn, og vi kan tilbyde mad, som fx overholder de muslimske regler for halal, forklarer Mette Olsen, der er leder af Peder Lykke Centret.

Traumer fra holocaust

Netop madregler er en stor del af dagligdagen på det jødiske plejehjem Deborah Centret, der ligger på Østerbro i København. Formand for centrets bestyrelse, Siw Krasnik, forklarer, at centret serverer mad, som overholder de jødiske regler for madtilberedning, også kaldet kosher. Der holdes sabbatsfejring hver uge, og jødiske helligdage og højtider markeres, ofte med besøg af en af menighedens rabbinere og gæster fra det jødiske samfund i Danmark.

Der er nok stadig en vis berøringsangst over for det religiøse og eksistentielle i dele af ældreplejen

siw krasnik, Deborah centret

- Beboerne er meget forskellige, og de bestemmer selv, hvor meget de ønsker at deltage i måltider og fejringer. Men de fleste oplever stor glæde ved at deltage i de religiøse ritualer, fordi det er med til at binde deres liv sammen og skabe tryghed. Det genkendelige betyder meget, og derfor tilbyder vi også mad, som afspejler de forskellige lande og kulturer, som de ældre stammer fra, siger Siw Krasnik og fortsætter:

- Det religiøse har stor betydning, også i den forstand, at nogle af de ældre for eksempel har været i koncentrationslejr eller oplevet andre ting under holocaust, som de har traumer fra. Det er meget vigtigt, at der er en forståelse for det hos personalet, siger hun

Nye flygtninge kan have tilsvarende behov

Siw Krasnik tilføjer, at der blandt de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de senere årtier, formodentlig er tilsvarende behov.

- Det religiøse element skal efter min mening tænkes ind i hjemme- og ældreplejen overalt, og heldigvis oplever vi på Deborah Centret, at personalet er dygtige til det, også selv om de ikke har jødisk baggrund. Det er en del af medmenneskeligheden og fagligheden, siger hun.

Jurist og chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler er enig:

- Der er nok stadig en vis berøringsangst over for det religiøse og eksistentielle i dele af ældreplejen. Men værdighedsmilliarden er en anledning til at tænke det ind – sammen med toiletbesøg, bad og mad, siger hun.

KL advarer mod professionalisering

Hos Kommunernes Landsforening (KL) advarer chefkonsulent i Center for Social og Sundhed, Karen Marie Myrndorff, imod, at man professionaliserer et område i de ældres liv, som handler om at være en del af et åndeligt fællesskab.

Det optimale må være, at man fortsat kan være en del af et fællesskab med åndeligt set ligesindede, selv om man for eksempel bor på plejehjem.

karen marie myrndorff, kommunernes landsforening

- I KL mener vi ikke, at man kan eller skal lave standarder for åndelighed. Det er meget individuelt, hvilke behov og ønsker de ældre har, og forsøger man at standardisere og professionalisere det, risikerer man at presse noget ned over de ældre, som de ikke ønsker. Der skal være opmærksomhed på, hvad den enkelte ønsker, men det skal ikke nødvendigvis gøres til en professionel opgave at skabe et fællesskab omkring det åndelige eller religiøse, siger hun.

Karen Marie Myrndorff vurderer, at det godt kan lade sig gøre at tage individuelle hensyn til for eksempel religiøst betingede kostvaner:

- Plejehjemmene tilpasser i forvejen maden til behov, der er relateret til bestemte sygdomme, siger hun.

Civilsamfundet kan hjælpe

Karen Marie Myrndorff nævner, at mange plejehjem arrangerer gudstjenester og formidler kontakt til præster eller andre religiøse repræsentanter og til foreninger og menigheder, hvor de ældre kan være en del af et fællesskab.

Religionsrapport på P1

Hør mere om ældres behov for både bad og bøn i denne uges Religionsrapport på P1.

Udsendelsen kan høres lige her.

- Frivillige organisationer og civilsamfundet i bred forstand spiller en rolle her og kan måske gøre det i endnu højere grad. Det optimale må være, at man fortsat kan være en del af et fællesskab med åndeligt set ligesindede, selv om man for eksempel bor på plejehjem. Personalet kan formidle kontakten, men det vil i mange tilfælde virke kunstigt, hvis personalet skal gøre det ud for et fællesskab, som hører det åndelige til, siger hun.

Chefkonsulenten tilføjer, at der blandt flygtninge og indvandrere ofte er stor respekt omkring de ældre og tradition for, at familie og slægtninge tager ansvar for de ældre:

- Det vil være naturligt, at man bruger det som en ressource også i forhold til at opfylde de ældres religiøse behov, siger hun.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve